Klitlavning er en meget varieret naturtype, der omfatter mange forskellige plantesamfund med vidt forskellige vegetationsstrukturer. De fugtige klitlavninger er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Udblæsninger danner nye vindbrud og eroderer planter og jordbund, græsning fjerner biomasse og knaphed på næring modvirker sammen med stærkt svingende vandstand tilgroning med vedplanter og høje urter. Modsat vil dæmpning af sandets frie bevægelse i kystklitterne, næringsbelastning og afvanding øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i klitlavning er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter og bart sand, vegetationens højde, udbredelse og dækning af tagrør samt forekomsten af græsning, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse.
Udbredelse og dækning af tagrør er taget med som indikator for forekomsten af rørsump.
Tilstand
Vedplantedækningen er generelt relativt lav i de overvågede klitlavninger med en gennemsnitlig dækning på hhv. 10 og 4,5 % for lave og høje træer og buske. I mere end halvdelen af prøvefelterne er der ikke registreret lave vedplanter, og i tre ud af fire er der ingen vedplanter over 1 m. Ingen af de overvågede klitlavninger er massivt tilgroet med høje træer og buske. De hyppigst registrerede vedplanter er gråris, mose-pors, krybende pil, grå-pil, øret pil, dun-birk og bjergfyr.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde i klitlavningerne er 36 cm, og knap 20 % af prøvefelterne har en vegetationshøjde over 50 cm. Blot én ud af seks prøvefelter har en vegetationshøjde under 10 cm, hvilket tyder på åben pionervegetation.
Der er registreret tagrør i 21 % af prøvefelterne, og den gennemsnitlige dækning er 11 %. I mindre end 10 % af prøvefelterne er dækningen af tagrør over 50 %.
I gennemsnit er mindre end 1 % af jordoverfladen i klitlavning blottet og vegetationsløs, hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig. I 95 % af felterne er der en sluttet vegetation uden blottet bund.
Udvikling
Der er ingen signifikante ændringer i vegetationshøjden og dækningen af vedplanter i klitlavning i perioden 2004-2015, mens der er en signifikant stigning i udbredelsen og dækning af tagrør på hhv. 0,9 % og 0,1 % og et signifikant fald i forekomsten af græsning på 1,4 % og i dækningen af bar jord på 0,3 % om året i perioden.
Geografiske mønstre
I den østjyske region er vegetationen er generelt højere og vedplanter, og invasive arter er mindre udbredte end i de øvrige tre regioner. Udbredelsen af græsning er højere i klitlavningerne i Nordjylland samt på Sjælland og øerne.
Overvågningsdata peger endvidere på, at der er en signifikant højere dækning af lave vedplanter og en lavere dækning af høje vedplanter inden for habitatområderne end uden for. Der er signifikant færre græssede klitlavninger inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på vegetationshøjden, dækningen af bar jord samt udbredelse og dækning af tagrør.
Vegetationen i klitlavning på langt de fleste lokaliteter er relativt høj og tæt, men ikke domineret af vedplanter. Græsning forekommer kun i meget få klitlavninger, og græsningshyppigheden er aftagende i perioden.
Vegetationen i klitlavning er på langt de fleste lokaliteter relativt høj og tæt, men ikke domineret af vedplanter.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
