Der er i gennemsnit registreret 15,1 plantearter i 5 m cirklerne på klitlavning (Tabel 2190.103), hvilket er sammenligneligt med resultaterne fra kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er almindelig star, blåtop, gråris, smalbladet kæruld, vandnavle, tormentil, klokkelyng, hirse-star og mose-pors, der alle forekommer i mere end en tredjedel af dokumentationscirklerne (Tabel 2190.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 8,1 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er en relativt stor andel af det samlede antal arter og lidt højere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er almindelig star, smalbladet kæruld, vandnavle, klokkelyng, hirse-star og mose-pors (Tabel 2190.103.B).

Der er en relativt høj andel af meget følsomme arter i klitlavning i forhold til de øvrige kystklittyper og de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed. Der er således i gennemsnit registreret 1,2 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er flere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Tormentil er den hyppigst registrerede meget følsomme art (42 % af 5 m cirklerne), mens arter som mangestænglet sumpstrå, aflangbladet vandaks, tandbælg, liden soldug, rundbladet soldug, mose-troldurt, djævelsbid, tue-kogleaks og brun næbfrø, forekommer mere sporadisk (Tabel 2190.103.C).

Der er registreret 0,53 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er grå-pil, lav ranunkel, mælkebøtte, skov-fyr, ager-tidsel, stor nælde, gederams og draphavre (Tabel 2190.103.D) og de er registreret i 1-14 % af dokumentationscirklerne.

Det gennemsnitlige antal arter, enstjernearter og problemarter stiger gennem de tre kortlægninger, mens antallet af tostjernearter falder en smule (Tabel 2190.103). Disse forskelle kommer dog ikke til udtryk i artstilstanden, der er nogenlunde uændret (Figur 2190.102).

Der er registreret en eller flere invasive arter på to ud af fem (39 %) af de kortlagte forekomster med klitlavning inden for habitatområderne (Tabel 2190.103). Og på 34 arealer med klitlavning er dækningen af invasive arter større end 10 %. Bjerg-fyr udgør hovedparten af registreringerne og findes på 22 % af forekomsterne med klitlavning. Derudover er fundet klit-fyr og sitka-gran på omtrent 10 % af forekomsterne, mens rynket rose, stjerne-bredribbe, glansbladet hæg, arter af fyr, hvid-gran og aks-bærmispel findes på relativt få lokaliteter.