En høj dækning af hvas avneknippe og mulighederne for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning i hvas avneknippemose forekommer enten i form af direkte gødskning, via atmosfærisk deposition eller afdrift fra omkringliggende dyrkede marker.
Næringstilførsel favoriserer konkurrencestærke rørsumpplanter som tagrør og dunhammer på bekostning af hvas avneknippe. Det samme gælder sænkning af grundvandsstanden og eventuelt fald i pH.
Næringsstatus i hvas avneknippemose er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i vandet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for avneknippemose, som forekommer ved meget høj pH, hvor kalken medvirker til, at fosfor bliver svært tilgængeligt for planterne. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof udtrykker næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
En mindre del af arealet med avneknippemose har en tilstand med højere næringsstatus, end det er optimalt.
Foto: Peter Wind, AU
Tilstand
Den gennemsnitlige pH målt direkte i jordvandet er 7,0, og tre ud af fire prøvefelter har en pH-værdi mellem 6,5 og 7,5, hvilket peger på, at jordvandet generelt er relativt kalkholdigt. I perioden 2004-2010 er pH målt i laboratorie på tørret jord opslemmet i en CaCl-opløsning. Den gennemsnitlige pH-værdi er her noget lavere med et gennemsnit på 6,2 på de overvågede stationer. De målte pH-værdier i jord og vand i avneknippemose er sammenlignelige med målingerne i rigkær. Da de vilkår, der betinger et forsuringsniveau, er forskellige i jord og vand, kan direkte feltmålinger af jordvand og laboratoriemålinger af jord i en CaCl-opløsning ikke umiddelbart sammenlignes.
Den gennemsnitlige næringsratio, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,66, og knap en femtedel af prøvefelterne har en næringsratio over 0,8. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 4,7, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Karakterarten hvas avneknippe har en indikatorværdi på 4, og i omtrent to tredjedele af prøvefelterne er den gennemsnitlige indikatorværdi højere end 4,5, hvilket tyder på, at hovedparten af de øvrige arter har præference for mere næringsrige forhold. Hovedparten af prøvefelterne har en gennemsnitlig indikatorværdi mellem 4 og 6 og spænder fra moderat næringsrig vegetation med vandnavle, kær-dueurt, smalbladet kæruld, blåtop, tråd-star og kragefod til næringsrige rørsumpe med tagrør, smalbladet dunhammer, sværtevæld, hjortetrøst og bittersød natskygge.
Udvikling
Der er ingen signifikante ændringer i de undersøgte næringsindikatorer i perioden 2004-2015. Da der er skiftet metode i prøvetagningen, har det ikke været muligt at beregne, om der er en signifikant udvikling i jordvandets pH i perioden.
Geografiske mønstre
Der er ikke væsentlige forskelle på tilstanden af avneknippemose i de to regioner, der er udlagt overvågningsstationer i.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant færre næringselskende arter i vegetationen inden for - end uden for habitatområderne, mens der ikke er forskel i fordelingen af pH i vandet.
Overvågningen bekræfter, at avneknippemoserne er kalkrige og relativt næringsfattige. En mindre del af forekomsten har en tilstand med højere næringsstatus end det er optimalt. Der er ingen tegn på, at næringsstatus ændrer sig i perioden.
