Vegetationen i hængesæk generelt er relativt rig på tørvemosser, halvgræsser og plantearter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning. Vegetationen på hængesæk er relativt åben og lavtvoksende med meget sparsom forekomst af rørsump og en vis opvækst af høje vedplanter. Overvågningen af hængesæk tyder generelt på en god tilstand, om end en del hængesække er noget påvirkede af tilgroning med træer og græsser. Den hyppige forekomst af dun-birk og blåtop typer dog på, at en del hængesække er relativt tørre og delvist tilgroede. Hængesæk er generelt en meget næringsfattig type, men der er også mere næringsrige hængesække med dunhammer, sideskærm og sødgræs. Hængesække er generelt sure, men der er også eksempler på mere kalkrige hængesække. Det er blandt disse, vi skal finde de næringsrige forekomster, men her kan også gemme sig næringsfattige typer med overgangsformer mod rigkær og kildevæld. Der er ingen tegn i overvågningsdata på, at hængesækkene er afvandet eller under afvanding. Dog kan de unge og meget bløde hængesække, der flyder på vand, være påvirket af afvanding, uden at dette afspejles i artssammensætningen på selve hængesækfladen. Det kan heller ikke udelukkes, at hængesækkene kunne have været vådere under naturlige forhold, men da har afvandingen fundet sted i lang tid, før overvågningen blev iværksat i 2004.

Der er væsentlige ændringer i de undersøgte indikatorer i perioden 2004-2015, men der ses ikke en entydig forandring i tilstanden af hængesæk. Således er der dokumenteret et signifikant fald i dækningen af lave vedplanter og vegetationshøjden, der tyder på en øget forvaltningsindsats. Der er også en signifikant stigning i dækningen af mosser og  tørvemosser og i jordvandets pH, der tyder på en forbedring af tilstanden, men også et signifikant fald i dækningen af bredbladede urter og dværgbuske. Der er endvidere en signifikant stigning i kvælstofindholdet i tørvemosser og en stigende andel af næringselskende arter i vegetationen (udtrykt ved næringsratioen) i perioden, hvilket kunne tyde på en forværring af tilstanden. Forandringen kan både skyldes eutrofiering og øget påvirkning med mere kalk- og baserigt grundvand.

Der er nogen forskel på tilstanden af hængesæk i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Der er ikke væsentlige forskelle i artsrigdommen i de fire regioner, dog er der lidt flere meget følsomme plantearter i Vestjylland, samt i Østjylland og på Fyn. I den sjællandske region er vegetationen mere påvirket af næringsstoffer (udtrykt ved Ellenbergs næringsindikator), der er en større dækning af græsser og en væsentlig større udbredelse af tagrør. Her er også en større dækning af høje vedplanter, men også en mindre udbredelse af invasive arter end i resten af landet. I den vestjyske og østjyske region, hvor jordvandets pH er lavere end i resten af landet, er der en mindre andel næringselskende arter (Ellenbergs næringsindikator er lavere) og en lavere vegetationshøjde end i de øvrige to regioner. Dværgbuske har den største dækning på de østdanske hængesække og de bredbladede urter har højest dækning i Nordjylland. Der er ikke væsentlige forskelle i de gennemsnitlige indikatorværdier for fugtighed og vanddækningen, dog tyder det på, at de nordjyske hængesække er lidt vådere, selvom der også er en lavere dækning af mosser og tørvemosser.

Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. Der er dog et signifikant højere antal følsomme arter og en lavere gennemsnitlig Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed inden for - end uden for habitatområderne, hvilket peger, på at tilstanden er marginalt bedre inden for.