Aarhus Universitets segl

Næringsstatus

En lav og åben kildevældsvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora, ikke mindst af konkurrencesvage mosser, forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning i kildevæld forekommer typisk ved tilløb af næringsberiget overfladevand fra dyrkede marker i oplandet, men grundvandet, som føder kilden, kan også være nitratforurenet.

Indikatorer

Næringsstatus i kildevæld er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i vand, kvælstofindholdet i løv samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Kildevæld er kalkrige, og vandets surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Kvælstofindholdet i spidserne af kærmosser afspejler levestedets næringsstofstatus, og her typisk vandets næringsindhold. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Den gennemsnitlige pH i vandet i kildevæld er på 7,1, og hovedparten af prøvefelterne har en pH-værdi mellem 6,5 og 8, hvilket peger på, at kildevandet generelt er kalkholdigt. Der er kun ganske få prøvefelter med pH under 6 og over 8. Til sammenligning er vandet i rigkær lidt mindre kalkrigt med en gennemsnitlig pH-værdi på 6,8.

Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i spidserne på udvalgte kærmosser på 1,8 %, hvilket tyder på en vis påvirkning af kvælstof fra kildevandet. Der kan dog også være tale om næringsbelastning af kildens mere tørre nærområder, som ligger lige omkring selv det rindende vand. Godt en tredjedel af planteprøverne har et kvælstofindhold over 2 %, hvilket tyder på en højere næringsstatus, end hvad vi ville forvente for typen i god tilstand. Planteprøverne er primært udtaget fra spids spydmos (Calliergonella cuspidata), væld-kortkapsel (Brachythecium rivulare) og almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum).

Den gennemsnitlige næringsratio, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,86, og næsten tre ud af fire prøvefelter har en næringsratio over 0,8. En næringsfattig kildevældsvegetation ville snarere ligge under eller omkring 0,7. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 5,2, hvilket er kendetegnende for relativt næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede kildevæld. De spænder fra relativt næringsfattige kildevæld med en indikatorværdi på 3, med arter som kær-padderok, kær-dueurt, glanskapslet siv, næb-star, kær-trehage og eng-viol, til næringsrige kildevæld med en indikatorværdi på 7, hvilket typisk er gødskede og tørre arealer, hvor stor nælde, burre-snerre, butbladet skræppe og stortoppet hvene er hyppige, og våde arealer med lådden dueurt, sideskærm, hjortetrøst og høj sødgræs.

Udvikling

Der er en signifikant stigning i kvælstofindholdet i spidserne af kærmosser på 0,02 % om året i perioden 2004-2015, mens der ikke er signifikante ændringer i jordbundens surhedsgrad og Ellenbergs næringsindikator.

Geografiske mønstre

På Sjælland og øer er kildevældene mere kalkholdige end i de øvrige dele af landet. I Vestjylland, hvor der er udlagt få stationer, er kildevældene karakteriseret ved en mindre andel næringselskende arter i vegetationen (udtrykt ved Ellenbergs næringsindikator og næringsratio), men der er også et lidt højere indhold af kvælstof i skudspidserne af kærmosser.

Overvågningsdata viser, at der ikke er forskel i fordelingen af de undersøgte indikatorer for næringsstatus inden for - og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Næringsindikatorerne tyder på, at store dele af vore kildevæld er langt mere næringsrige, end det er optimalt for typen. Stigningen i kvælstofindholdet i kærmosser tyder på, at tilstanden er i forværring.


En stor del af kildevældene er domineret af konkurrencestærke urter som stor nælde, lav ranunkel og almindelig mjødurt, hvilket indikerer en tydelig næringspåvirkning af kildevældene. Næringsbelastet kildevæld i Lambækdal.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST