Tilstanden i rigkær er meget varieret, både med hensyn til artssammensætning, hydrologi, vegetationsstruktur og næringsstatus. Vegetationen er relativt artsrig med en høj dækning af bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning og tilgroning samt en sporadisk forekomst af invasive arter. Til gengæld er de meget følsomme plantearter fraværende på en væsentlig andel af rigkærene, hvilket tyder på, at de har været udsat for afvanding og/eller eutrofiering. Der er en relativt begrænset opvækst af vedplanter, men den gennemsnitlige vegetationshøjde er over typens optimum, hvilket hænger sammen med den relativt begrænsede udbredelse af græsning, men antageligt også tidligere afvanding og/eller eutrofiering. Rigkær rummer en stor variation i pH og næringsstofstatus, og generelt er en væsentlig del af forekomsterne noget præget af intern eller ekstern eutrofiering. Den hydrologiske tilstand i rigkær varierer meget fra fugtige til meget våde levesteder.

Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden i rigkær i perioden 2004-2015. Der er et signifikant fald i antal arter og antal arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning samt i dækningen af mosser. Overvågningsdata viser endvidere, at der er en stigende vegetationshøjde og dækning af høje vedplanter, hvilket tyder på, at rigkærene er under tilgroning. Der er tydelige tegn på en stigende påvirkning af næringsstoffer i rigkærene. Således er der en signifikant stigning i de næringselskende arters andel af vegetationen og en signifikant stigning i kvælstofindholdet i spidserne af kærmosser i perioden. Heldigvis tyder data på, at rigkærene generelt bliver vådere, selvom der tilsyneladende er et fald i det vanddækkede areal. Da vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år, skal der formodentlig en længere årrække til for at påvise, om der er tale om en reel ændring i naturtypens hydrologi.

Der er nogen forskel på tilstanden af rigkær i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i.  I den nordjyske og sjællandske region er vegetationen rigere på arter, der er meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning, afvanding og tilgroning. I disse dele af landet er en større andel af rigkærene græssede, og den gennemsnitlige højde af urtevegetationen og dækningen af vedplanter er tilsvarende lavere. I den sjællandske region er dækningen af bredbladede urter lavere, og dækningen af græsser er højere end i de øvrige dele af landet. Her er også målt et lavere indhold af fosfor i skudspidserne af kærmosserne og en højere ratio mellem kvælstof og fosfor, hvilket tyder på, at rigkærslokaliteterne her i højere grad er fosforbegrænsede end i resten af landet. I Vest- og Nordjylland udgør arter knyttet til næringsfattige levesteder en større andel af vegetationen end i de to øvrige regioner, men når der vægtes for jordbundens surhedsgrad, er der ikke forskel i vegetationen næringsbelastning (udtrykt ved næringsratioen) i de fire regioner. De vestjyske rigkær er mindre kalkrige end i de øvrige dele af landet. Og mosserne dækker en større del af jordoverfladen i den vestjyske og nordjyske region. Der er ikke væsentlig forskel på de hydrologiske indikatorer i de fire regioner, dog antyder Ellenbergs fugtighedsværdier, at rigkærene i den vestjyske og østjyske region er lidt vådere end i resten af landet.

Overvågningsdata viser, at tilstanden er væsentlig bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er artsrigdommen væsentligt højere inden for habitatområderne end uden for, og der er en højere dækning af mosser. Inden for habitatområderne er der også tydelige tegn på græsning i en større andel af prøvefelterne, og der er også en lavere urtevegetation end uden for. Til gengæld er dækningen af lave vedplanter højere inden for. Rigkærsvegetationen er mindre påvirket af næringsstoffer inden for habitatområderne, hvilket kommer til udtryk i en lavere andel af næringselskende arter (udtrykt ved Ellenbergs næringsratio) samt et lavere indhold af både kvælstof og fosfor og en højere ratio mellem kvælstof og fosfor i skudspidserne af kærmosserne. Endelig viser overvågningsdata, at der er en signifikant lavere dækning af bredbladede urter, en højere dækning af græsser samt en signifikant lavere ratio mellem bredbladede urter og græsser inden for - end uden for habitatområderne.