Tørvelavning er en ekstremt lyskrævende naturtype, og i optimal tilstand er vegetationen åben med blottet bund med mulighed for regeneration af lavtvoksende pionerarter. Selvom denne vegetation optræder naturligt, vil den ofte optræde som følge af en kombination af optimale næringsfattige forhold, tidvis våd bund og fysiske forstyrrelse forårsaget af vind- og vanderosion eller slid fra store dyr. Kunstige forstyrrelser i form af tørveskrælning og – gravning samt slidtage (stier) kan også blotlægge fugtig tørv og sand med mulighed for kolonisering af de pionerarter, der er knyttet til tørvelavning. Ekstensiv græsning kan medvirke til at fastholde naturtypen i et tidligt successionsstadie og forhindre opvækst af vedplanter.
Fravær af forstyrrelser samt næringsbelastning og afvanding vil øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation og opvækst af vedplanter.
Tilgroningsgraden i tørvelavning er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter, vegetationens højde samt udbredelse og dækning af bar jord og tørv, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse.
Tilstand
Vedplantedækningen er generelt ret høj på de overvågede tørvelavninger med en gennemsnitlig dækning på 5 og 3 % for hhv. lave og høje vedplanter. I knap 60 % af prøvefelterne er der ikke registreret vedplanter, og i hvert tiende prøvefelt er der opvækst af lave træer og buske på mere end 10 % af overfladen.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 11 cm, og der er en meget lavtvoksende og åben vegetation i mere end halvdelen af prøvefelterne (vegetationshøjde under 10 cm). Omtrent en sjettedel af prøvefelterne har en vegetationshøjde over 20 cm.
I gennemsnit er godt 6 % af jordoverfladen i tørvelavning blottet og vegetationsløs, hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig. I tre ud af fire analysefelter er der en sluttet vegetation uden blottet bund.
Udvikling
Der er et signifikant fald i den gennemsnitlige dækning af bar jord på 0,7 % om året i perioden 2004-2015, mens der ikke er signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for naturtypens dynamik og tilgroningsgrad.
Geografiske mønstre
Der er en meget højere dækning af blottet sand og tørv i den østjyske region og en meget begrænset forekomst af blottet bund i Nordjylland. Til gengæld er der er ikke væsentlige forskelle i tilgroningsgraden og vegetationens højde i de tre regioner.
Overvågningsdata viser endvidere, at der er græsning på en signifikant større andel af tørvelavningerne inden for - end uden for habitatområderne, mens der ikke er forskel på fordelingen af de øvrige undersøgte indikatorer.
Vegetationen i tørvelavning er meget åben og lavtvoksende, men kun en lille del af jordoverfladen er vegetationsløs, og der er spredt opvækst af vedplanter. Endvidere er der et fald i dækningen af blottet tørv. Tilstand og udvikling tyder på, at tørvelavningerne generelt mangler naturlige forstyrrelser.
Vegetationen i tørvelavning er ekstremt lav og åben, men kun en lille del af jordoverfladen er vegetationsløs, og der er spredt opvækst af vedplanter. Tørvelavning med liden soldug på Sepstrup Sande.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
