Tørvelavninger er helt lysåbne plantesamfund bestående af ekstreme nøjsomhedsplanter som soldug, næbfrø og liden ulvefod. En gunstig tilstand i tørvelavninger forudsætter, at de naturlige hydrologiske processer får lov at råde, og udtørring som følge af afvanding er en af de vigtigste negative påvirkninger af naturtypens tilstand. Naturlig hydrologi i tørvelavninger er typisk relateret til en høj vandstand, der holder tørven og sandet fugtigt eller vådt, samt at vandstanden fluktuerer over året, så der dannes tidvis våde eller vanddækkede lavninger, og at vandet får mulighed for at bevæge sig og erodere planter og jordbund og derigennem fritlægge nyt substrat til pionerplanterne.

Permanent eller tidvis høj vandstand i tørvelavningerne opstår typisk som følge af afstrømmende vand fra højere liggende arealer og/eller tilbageholdt nedbør. Vandet skal være ekstremt næringsfattigt, og derfor må vegetationen i tørvelavningernes umiddelbare opland også være næringsfattig. Den naturlige hydrologi i områder med tørvelavninger er ofte påvirket af menneskelige aktiviteter i form af lokal afvanding ved drænrør, drængrøfter, og kanalisering, hvorved det lokale vandspejl sænkes og fremstrømmende vand ledes bort. På en lidt større skala vil vandindvinding til drikkevand og markvanding føre til en sænkning af grundvandsspejlet.

En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Naturtypens hydrologi er derfor dokumenteret ved dækningen af blankt vand ud fra pinpoint-data og en estimeret vanddækning i 5 m cirklerne, samt Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed. Dækningen af blankt vand og vanddækningen i 5 cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for planternes fugtighedspræferencer og dermed et udtryk for de hydrologiske forhold på levestedet integreret over en længere periode. Indikatorerne er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt.

Tørvelavningerne er permanent fugtige og våde levesteder, og en væsentlig andel af arealet med naturtypen er vandmættet i sommerperioden. Der er et signifikant fald i vanddækningen gennem overvågningsperioden, men grundet naturlig variation mellem årene vurderer vi, at det er for tidligt at tillægge denne udvikling afgørende betydning. Især fordi der ikke er tegn på ændringer i plantesamfundets sammensætning mod mindre fugtighedselskende arter. Overvågningsdata om vanddække stammer fra sommerhalvåret, og det kunne være informativt med data fra vinterhalvåret, hvor vandstanden formodes at være højest.