En lav og åben tørvelavning vegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en ekstremt begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning i tørvelavning forekommer enten i form af atmosfærisk deposition eller afdrift fra omkringliggende dyrkede marker. Eutrofiering fører til, at tørvelavningernes typiske plantearter forsvinder.
Næringsstatus i tørvelavning er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i jorden og Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand
Tørvelavningernes pH tyder på en ret sur naturtype med gennemsnit på 3,9, og tre ud af fire prøvefelter har en pH-værdi mellem 3,5 og 4,5.
Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 1,6, hvilket er kendetegnende for ekstremt næringsfattige levesteder. Der er en meget lille variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede tørvelavninger, og stort set alle prøvefelter har næringsværdier, der ligger mellem 1 og 2,2 med klokkelyng, smalbladet kæruld, rundbladet soldug, hvid næbfrø, liden soldug og benbræk som hyppige arter.
Udvikling
Der er ingen signifikante ændringer i de undersøgte indikatorer for tørvelavningernes næringsstatus i perioden 2004-2015.
Geografiske mønstre
Der er ikke væsentlige forskelle i vegetationens næringsbelastning (udtrykt ved Ellenbergs indikatorværdi) i de tre regioner, der er udlagt overvågningsstationer i.
Overvågningsdata viser, at der ikke er forskel i de undersøgte indikatorers fordeling inden for - og uden for habitatområderne.
Tilstanden i tørvelavning er ekstremt næringsfattig og desuden stabil.
Tørvelavninger er ekstremt næringsfattige levesteder, og der er en meget lille variation i den gennemsnitlige næringsværdi på overvågningsstationerne. Klokkelyng er en af de hyppigste arter.
Foto: Peter Wind, AU
