Indlandsklippe er en meget variabel naturtype, hvor artssammensætningen afhænger af jordlagets tykkelse, klippernes hældning og eksponering samt det omkringliggende landskab. Indlandsklipperne omfatter både klippepartier, hvor der udelukkende findes laver, alger og mosser, der kan vokse på selve klippen, partier, hvor planterne finder fæste i sprækker og revner, og endelig partier med begyndende jordbundsdannelse, hvor en lang rækker arter kan etablere sig. Naturtypen rummer både vandrette klipper, og lodrette klipper, hvor hældningen og eksponeringen afgør, om mikroklimaet er enten ekstremt tørt og varmt eller fugtigt og køligt. Endelig vil klippernes artssammensætning afhænge af, om klippen ligger i tilknytning til lysåbne naturtyper såsom heder, overdrev og strandenge, eller om klippen er omgivet af skov.
Artssammensætningen på indlandsklippe er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, antal enårige arter og de enårige arters andel af vegetationsdækket samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af laver, mosser, græsser og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 12 plantearter i 5 m cirklerne, og i en tiendedel af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er bølget bunke, almindelig hvene, almindelig eg, rødknæ, hedelyng, almindelig engelsød og almindelig gedeblad.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 3,7 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning, og ganske få felter rummer mere end 10 følsomme arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er hedelyng, almindelig engelsød, almindelig ene, pillestar, blåbær, vellugtende gulaks, sand-hvene, smalbladet mangeløv og almindelig mangeløv.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,2 arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning, og i fire ud af fem felter er der ikke fundet meget følsomme arter. De eneste meget følsomme arter, der er registreret i mere end ét prøvefelt, er tandbælg, tormentil, knoldet mjødurt og eng-havre.
Der er registreret meget få enårige arter i 5 m cirklerne, og de udgør en forsvindende lille del af vegetationsdækket.
Bølget bunke, almindelig hvene, rød svingel, vellugtende gulaks, sand-hvene, draphavre, fløjlsgræs, tandbælg og de øvrige græsser, dækker sammenlagt 43 % af klippernes overflade. Bredbladede urter dækker sammenlagt godt 8% af overfladen, med rødknæ, almindelig kongepen og brombær som de hyppigste arter. De hyppigst registrerede karsporeplanter er almindelig engelsød, smalbladet mangeløv og almindelig mangeløv.
Der er registreret mosser i halvdelen af prøvefelterne, og i gennemsnit dækker mosserne godt en sjettedel af klippernes overflade. De hyppigst registrerede mosser er almindelig kløvtand (Dicranum scoparium), almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme), ene-jomfruhår (Polytrichum juniperinum), hårspidset jomfruhår (Polytrichum piliferum), trind fyrremos (Pleurozium schreberi), stjerne-bredribbe (Campylopus introflexus), rød horntand (Ceratodon purpureus) og hulbladet fedtmos (Scleropodium purum). I gennemsnit dækker laverne godt en femtedel af overfladen, de er fraværende i knap halvdelen af prøvefelterne og dækker mere end halvdelen af overfladen i en sjettedel af prøvefelterne.
Der er registreret invasive arter, næsten udelukkende i form af stjerne-bredribbe, i knap 19 % af prøvefelterne med indlandsklippe. På 7af de 19 overvågningsstationer er invasive arter fraværende, og på to stationer er de registreret i 8 ud af 10 prøvefelter.
Udvikling
Da indlandsklipperne først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
Naturtypen findes kun på Bornholm, så der er ikke foretaget en opdeling i regioner.
Overvågningsdata viser, at der er en større dækning af laver og en markant mindre udbredelse af invasive arter inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på de øvrige indikatorers fordeling.
Vegetationen på indlandsklipperne er relativt fattig på arter af karplanter og med få arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning. Der er en stor spredning i de undersøgte indikatorer, hvilket tyder på, at indlandsklippernes vegetation er meget forskelligartet. Der er en relativ høj dækning af laver. Stjerne-bredribbe er relativt udbredt på indlandsklipperne.
Vegetationen på indlandsklipperne er meget åben med helt bare klippepartier, lave urter og en del opvækst af vedplanter i klippernes sprækker og revner.
Foto: Peter Wind, AU
