Indlandsklippe er en meget variabel naturtype, der er defineret ved det substrat, vegetationen findes på. Tilgroningsgraden afhænger primært af jordlagets tykkelse, forekomsten af afsatser samt sprækker og revner i klipperne, hvor vedplanter kan etablere sig, og ikke mindst arealanvendelsen i det landskab, klippen findes i. Der vil således være forskel på, om klippen ligger i tilknytning til lysåbne naturtyper såsom heder, overdrev og strandenge, eller om klippen er omgivet af skov.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden på indlandsklippe er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af lave og høje vedplanter og blotlagt substrat, vegetationens højde samt forekomsten af græsning, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse.
Tilstand
Vedplantedækningen er generelt relativt lav på de overvågede klipper med en gennemsnitlig dækning på 3 og 13 % for lave og høje vedplanter. I en femtedel af prøvefelterne er der ingen vedplanter, og i en anden femtedel dækker høje træer og buske mere end 25 % af klippernes overflade. På de lodrette klipper er dækningen af vedplanter angivet som den andel af klippearealet, der er bevokset med vedplanter, hvilket typisk er i sprækker og revner i klippen. En væsentlig del af de lodrette klipper findes i tilknytning til skov, og andelen af klippearealet, der er påvirket af det mikroklima, der følger med vedplanterne, kan derfor være underestimeret, idet de udhængende trækroner ikke tæller med. De hyppigst registrerede vedplanter er almindelig eg, almindelig gedeblad, enebær, vorte-birk, almindelig røn, tørst og skovfyr, hvilket indikerer, at klipperne er omgivet af forskelligartede, næringsfattige og sure naturtyper.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde på indlandsklipperne er godt 8 cm, mere end halvdelen af prøvefelterne har en højde under 5 cm, og blot en tiendedel har en højde over 20 cm.
I gennemsnit er 14 % af klippeoverfladen blottet og uden karplanter, mosser og laver. I halvdelen af felterne er der en sluttet vegetation uden blottet bund, og i ganske få felter er mere end halvdelen af klippens overflade uden plantevækst. Det tyder således på en meget varieret vegetation med ekstreme vækstbetingelser lige fra soleksponerede ekstremt tørre - til skyggefulde, mørke levesteder, der er stærkt begrænsende for planternes vækstmuligheder.
Der er registreret tydelige tegn på græsning i en sjettedel af prøvefelterne, typisk på stationer med vandrette klipper (klippeløkker) i mosaik med tør hede og surt overdrev.
Udvikling
Da Indlandsklipperne først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
Naturtypen findes kun på Bornholm, så der er ikke foretaget en opdeling i regioner.
Overvågningsdata viser, at der er en lavere vegetationshøjde på klipperne inden for - end uden for habitatområderne, mens der ikke er forskel på de øvrige indikatorers fordeling.
Vegetationen på indlandsklipperne er meget varieret, med både åbne, lavtvoksende partier og nogen opvækst af vedplanter. Der er kun registreret græsning på en lille del af arealet, og det er således primært det manglende eller sparsomme jordlag og det ekstreme mikroklima, der begrænser planternes vækst.
Der er kun registreret græsning på en lille del af arealet, og det er således primært det manglende eller sparsomme jordlag og det ekstreme mikroklima, der begrænser planternes vækst.
Foto: Peter Wind, AU
