Kalkoverdrev er den potentielt mest artsrige naturtype, og overvågningsdata viser også, at vegetationen er rig på arter og især arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Der er også en høj dækning af bredbladede urter. Vegetationen er relativt lav, vedplanter optræder kun sporadisk, og græsning er relativt udbredt. En betydelig andel af kalkoverdrevenes areal er dog tydeligt påvirket af eutrofiering, hvilket viser sig i Ellenbergs tal for næringsratio og kvælstofpræferencer.

Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden på kalkoverdrev i perioden 2004-2015. Således viser overvågningsdata, at der er et signifikant fald i antal arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning, og de næringselskende arter udgør en stigende andel af vegetationen. Der er registreret en ugunstig forsuring af jordbunden, der kunne tyde på, at der ikke længere er fysisk slid på kalkoverdrevenes skrænter, så vi får udvaskning i stedet for at få fornyet den kalkrige mineraljord, som typen er afhængig af. Endelig er der et fald i dækningen af bredbladede urter vegetationen blevet højere, og der er en signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter i perioden.

Der er nogen forskel på tilstanden af kalkoverdrev i de fire regioner der er udlagt overvågningsstationer i. I den sjællandske region, hvor der er udlagt flest stationer, er mængden af plantetilgængeligt fosfor i jorden og kvælstofindholdet i bladpladerne af græsserne lavere end i de øvrige tre regioner. I den nordjyske region er vegetationen rigere på arter, der er følsomme eller meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning og tilgroning, og de næringselskende arter udgør en mindre del af vegetationen end i de øvrige tre regioner, og græsning er mere udbredt. Invasive arter har størst udbredelse i de to østlige regioner, og her er også en større dækning af høje vedplanter. På de relativt få overvågningsstationer i den vestjyske region er der en væsentlig højere vegetation og en mindre kalkrig jordbund end i resten af landet.

Overvågningsdata viser, at tilstanden på kalkoverdrev er noget bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er der signifikant flere arter og arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning inden for habitatområderne end uden for, og der er et signifikant lavere indhold af kvælstof i bladpladerne af græsserne. Der er til gengæld også en større dækning af græsser og et signifikant højere indhold af plantetilgængeligt fosfor i jorden på kalkoverdrev inden for - end udenfor habitatområderne.