Kalkoverdrev er vores potentielt mest artsrige naturtype, når det gælder karplanter, og her forekommer også mange arter af invertebrater, mosser og svampe. Blandt arterne finder man dels nogle arter, som også klarer sig på mere næringsrige græsmarker – engsvingel, rødsvingel, kamgræs, rajgræs, hvidkløver, dels arter, som er specialiseret til at vokse på næringsfattige overdrev – hjertegræs, dansk kambunke, vild hør, due-skabiose, lav tidsel og blågrøn star. En del sjældne orkidéer er knyttet til kalkoverdrev, eksempelvis tyndakset gøgeurt, salep-gøgeurt, skov-gøgeurt, stor gøgeurt, bakke-gøgeurt, fruesko, horndrager, flueblomst, og forekomster, der er rige på orkidéer, er særligt prioriterede. Ved ophørt græsning eller intensivering ved omlægning, opdyrkning og gødskning vil kalkoverdrev let blive domineret af kulturgræsser og kløver med tab af biodiversitet.
Artssammensætningen på kalkoverdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering, omlægning eller tilgroning. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af mosser, græsser, bredbladede urter samt forholdet mellem urter og græsser. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 29 plantearter i 5 m cirklerne på kalkoverdrev, og i godt to ud af fem felter er der mere end 30 arter. De hyppigst registrerede arter er rød svingel, almindelig hundegræs, lancet-vejbred, almindelig røllike og almindelig hvene.
Der er i gennemsnit registreret 7,7 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning, og omtrent hvert femte felt rummer mere end 15 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er gul snerre, håret høgeurt, almindelig knopurt, vellugtende gulaks og almindelig kamgræs.
Der er i gennemsnit registreret 1,3 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning, og i knap halvdelen af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er eng-havre, hjertegræs, knoldet mjødurt, lav tidsel, merian, vår-star og bredbladet timian.
Rød svingel, almindelig hundegræs, almindelig hvene, eng-rapgræs, almindelig rajgræs, fløjlsgræs og de øvrige græsser udgør en væsentlig andel af vegetationen med en samlet dækning på 70 %. Bredbladede urter dækker sammenlagt godt halvdelen af jordoverfladen med lancet-vejbred, almindelig røllike, gul snerre, almindelig hønsetarm, almindelig syre, hvid-kløver og håret høgeurt som de hyppigste arter. De bredbladede urter udgør i gennemsnit godt en tredjedel af registreringerne i pinpoint-analyserne, og i mere end fire ud af fem prøvefelter er græsser mere fremherskende end urterne. På kalkoverdrev er 14 % af jordoverfladen dækket af mosser.
Der er registreret invasive arter i en tiendedel af prøvefelterne med kalkoverdrev, og de hyppigste arter er rynket rose (4 % af prøvefelterne) og canadisk bakkestjerne (1 %). På 60 % af overvågningsstationerne er de invasive arter fraværende eller meget spredt forekommende.
Udvikling
Der er et signifikant fald i antal arter på 0,2 arter og antal arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor eutrofiering, omlægning eller tilgroning på hhv. 0,09 og 0,02 arter om året i perioden 2004-2015. Der er endvidere et signifikant fald i dækningen af bredbladede urter på 0,77 % om året. Der er ikke er signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen på kalkoverdrev.
Geografiske mønstre
I den nordjyske region er vegetationen rigere på arter, der er følsomme eller meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning og tilgroning end i de øvrige tre regioner. Invasive arter har størst udbredelse i de to østlige regioner.
Overvågningsdata peger viser, at der er signifikant flere arter og følsomme plantearter og en større dækning af græsser inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på de øvrige indikatorers fordeling.
Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen på kalkoverdrev generelt er relativt rig på bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Tilbagegang i antallet af arter og følsomme arter er tegn på at kalkoverdrev ikke er i optimal tilstand og udvikling. De følsomme arter er indikator for biodiversitetens tilstand, og tilbagegangen skyldes formodentlig en kombination af næringspåvirkning, omlægning og tilgroning som følge af aftagende - eller ophørt græsning.
Kalkoverdrev er den potentielt mest artsrige naturtype, og overvågningsdata viser også, at vegetationen er rig på arter og især arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Artsrigt kalkoverdrev ved Gammelholm i Stavns Fjord.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
