En lav og åben græslandsvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning på overdrev forekommer enten i form af direkte gødskning, via atmosfærisk deposition eller afdrift fra omkringliggende dyrkede marker. Gødskning finder sted for at favorisere hurtigt voksende kulturgræsser og kløver, hvilket fortrænger mere nøjsomme plantearter. Derved mister hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder. Mange kalkoverdrev ligger på skrænter ved kyster og ådale, og markdriften oven for skrænten kan medføre tab af næringsstoffer ved udspredning eller udvaskning af gødning.
Næringsstatus på kalkoverdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH og mængden af plantetilgængeligt fosfat i jordbunden (fosfortallet), kvælstofindholdet i løvet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. En høj koncentration af plantetilgængeligt fosfor indikerer en tidligere eller nuværende gødningspåvirkning, som vil kunne påvirke overdrevsvegetationens sammensætning af arter. Kvælstofindholdet i bladpladerne hos udvalgte græsarter afspejler den aktuelle kvælstofdeposition. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand
Kalkoverdrevenes pH ligger i gennemsnit på 5,8 med en jævn fordeling af prøvefelter i intervallet 4,5 til 7. Omtrent 20 % af prøvefelterne har en pH-værdi under 5, der vurderes at være grænseområdet mellem sure og kalkrige overdrev.
Der er generelt registreret relativt lave mængder af plantetilgængeligt fosfor på kalkoverdrev. I godt halvdelen af målingerne er fosfortallet under 1, hvilket indikerer, at overdrevene med stor sandsynlighed ikke har været opdyrket eller intensivt udnyttet. Omtrent hver fjerde måling ligger over 1,5 mg P pr. 100 g jord, og disse overdrev har sandsynligvis været gødsket i nyere tid.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i bladpladerne på udvalgte græsser (primært almindelig hundegræs) på 1,8 %, hvilket ikke er højt. Kvælstofindholdet varierer betydeligt, men hovedparten af målingerne ligger mellem 1,2 og 2,6 % N.
Den gennemsnitlige næringsratio på kalkoverdrevene er 0,76, og godt 40 % af prøvefelterne har en næringsratio over 0,8. De gode kalkoverdrev, som ikke har været under plov eller gødsket, ligger typisk med næringsratio mellem 0,6 og 0,7. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 4,6, hvilket er kendetegnende for næringsfattige til moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede overdrev, og hovedparten af prøvefelterne har en indikatorværdi mellem 3,5 og 5,5. De spænder fra næringsfattig vegetation med en indikatorværdi under 4, hvilket typisk vil være ugødskede skrænter med arter såsom gul snerre, håret høgeurt, vellugtende gulaks, liden klokke og mark-krageklo, til næringsrig vegetation med en indikatorværdi over 5, som eksempelvis lukkede krat med indslag af arter som stor nælde og burresnerre eller gødskede overdrev med indslag af almindelig rajgræs, hvid-kløver, draphavre, agertidsel, vild kørvel og almindelig kvik.
Udvikling
Der er et signifikant fald i jordbundens pH på 0,03 enheder om året i perioden 2004-2015, mens der ikke er nogen signifikant udvikling i Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Datagrundlaget er utilstrækkeligt til en beregning af udviklingen i fosfortallet og kvælstofindholdet i løvet i perioden.
Geografiske mønstre
I den sjællandske region, hvor der er udlagt flest stationer, er mængden af plantetilgængeligt fosfor i jorden og kvælstofindholdet i bladpladerne af græsserne lavere end i de øvrige tre regioner. I den nordjyske region udgør de næringselskende arter en mindre del af vegetationen end i de øvrige tre regioner. På de relativt få overvågningsstationer i den vestjyske region er der en mindre kalkrig jordbund end i resten af landet.
Overvågningsdata viser, at der er et signifikant lavere gennemsnitligt indhold af kvælstof i løvet og et højere indhold af plantetilgængeligt fosfor inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på jordbundens surhedsgrad og Ellenbergs indikatorværdier.
En betydelig andel af kalkoverdrevenes areal er tydeligt påvirket af eutrofiering, hvilket viser sig i Ellenbergs tal for næringsratio og kvælstofpræferencer. Faldet i jordbundens pH gennem perioden er umiddelbart et dårligt tegn, da det kan skyldes, at der ikke længere er fysisk slid på kalkoverdrevenes skrænter, så vi får udvaskning i stedet for at få fornyet den kalkrige mineraljord, som typen er afhængig af.
En betydelig andel af kalkoverdrevenes areal er tydeligt påvirket af eutrofiering, hvilket viser sig i Ellenbergs tal for næringsratio og arternes kvælstofpræferencer. Næringspåvirket kalkoverdrev på Samsø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
