Aarhus Universitets segl

Kontrolovervågningsdata 2004-2015

Sammenfatning

Tilstand

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen på surt overdrev generelt er relativt rig på bredbladede urter og arter, der er sårbare overfor næringspåvirkning og tilgroning. Vegetationen er relativt lav, og græsning er udbredt. Alligevel er der stigende tilgroning med høje træer, hvilket er negativt. De sure overdrev er generelt næringsfattige, men den relativt store mængde plantetilgængeligt fosfor i jorden og de næringselskende arters andel af vegetationen er tydelige tegn på tidligere opdyrkning.

Udvikling

Der er tegn på en forværring af tilstanden på surt overdrev i perioden 2004-2015. Således viser overvågningsdata, at der er et signifikant fald i dækningen af bredbladede urter, og at de næringselskende arter udgør en stigende andel af vegetationen. Der er endvidere en signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter, men også en gunstig forøgelse af jordbundens surhedsgrad.

Geografiske mønstre

Der er nogen forskel på tilstanden af surt overdrev i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. I den nordjyske region er vegetationen rigere på arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. På sure overdrev i den vestjyske region udgør de næringselskende arter en mindre del af vegetationen, og mosser dækker en lidt større del af jordoverfladen end i de øvrige tre regioner, men der er også en større udbredelse af invasive arter. I den sjællandske region er jordbunden lidt mere kalkrig, og vegetationen er mindre påvirket af næringsstoffer. Dette kommer til udtryk ved en lavere mængde af plantetilgængeligt fosfor i jorden, ligesom der er målt et lavere indhold af kvælstof og en lavere ratio mellem kvælstof og fosfor i bladpladerne af græsserne end i de øvrige tre regioner. I de to østlige regioner er en større dækning af høje vedplanter.

Overvågningsdata viser, at tilstanden på surt overdrev er væsentlig bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er der signifikant flere arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning inden for habitatområderne end uden for, og de næringselskende arter udgør en mindre del af vegetationen. Der er endvidere en højere dækning af bredbladede urter og mosser, og græsning er mere udbredt. Inden for habitatområderne er også målt et signifikant lavere kvælstofindhold og en højere ratio mellem kvælstof- og fosforindholdet i bladpladerne af græsserne, hvilket tyder på, at påvirkningen af næringsstoffer er mindre her.