Aarhus Universitets segl

Datagrundlag i overvågningen

I første programperiode blev der udlagt 115 overvågningsstationer for surt overdrev (6230). Heraf var 20 intensive stationer, der blev overvåget årligt, og 95 ekstensive stationer, der blev overvåget én gang i perioden 2004-2010.

I anden programperiode er udlagt 130 nye overvågningsstationer for surt overdrev, så det samlede stationsnet med surt overdrev består af 245 surt overdrev stationer (Figur 6230.60). Alle 245 stationer er overvåget én gang, og de 115 stationer fra første programperiode er overvåget to gange i perioden 2011-2015.  

Siden 2004 er der overvåget surt overdrev på 176 overvågningsstationer, der primært er udlagt for tør hede (4030) og kalkoverdrev (6210).

Sammenlagt er der i perioden 2004-2015 registreret surt overdrev på 421 overvågningsstationer (Figur 6230.61), heraf ligger 215 inden for - og 206 uden for habitatområderne (Figur 6230.62).

Tabel 6230.5a. Oversigt over overvågningsstationer for surt overdrev i hhv. første og anden programperiode og i hele perioden 2004-2015. Antal stationer er vist ved det antal, der er udlagt som surt overdrev, hvor prøvetagningen følger denne naturtype, ved det antal, der er udlagt for andre naturtyper, ved overvågningsfrekvensen og placeringen hhv. inden for - og uden for habitatområderne.