Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Surt overdrev er mindre artsrige end kalkoverdrev, men rummer alligevel mange sjældne og halvsjældne planter og smådyr. Der er et væsentligt overlap til de tørre heder, idet såvel hedelyng som blåbær og tyttebær jævnligt optræder som islæt på sure overdrev. Ellers er det de bredbladede urter, som bidrager til naturtypens artsrigdom – typisk arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning, fx djævelsbid, hundeviol, tormentil, skov- og bakkegøgelilje, guldblomme, tandbælg, katteskæg, plettet gøgeurt, almindelig og spæd mælkeurt og plettet kongepen. Ved eutrofiering eller forsuring forringes artstilstanden i retning af mere kulturprægede græsser som fløjlsgræs, rød svingel og hundegræs eller artsfattige græsheder, domineret af bølget bunke, krybende hestegræs og blåtop.

Indikatorer

Artssammensætningen på surt overdrev er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering, omlægning eller tilgroning. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af mosser, græsser, bredbladede urter samt forholdet mellem urter og græsser. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Der er i gennemsnit registreret 24 plantearter i 5 m cirklerne på surt overdrev, og i knap en fjerdel af felterne er der mere end 30 arter. De hyppigst registrerede arter er almindelig hvene, rød svingel, almindelig syre, almindelig røllike og lancet-vejbred.

Der er i 5 m cirklerne i gennemsnit registreret 8 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning, og omtrent hvert ottende felt rummer mere end 15 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er håret høgeurt, mark-frytle, vellugtende gulaks, liden klokke, fåre-svingel og lyng-snerre.

Der er i 5 m cirklerne i gennemsnit registreret 1 art, der er meget følsom overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning, og i knap halvdelen af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, tandbælg, djævelsbid, eng-havre, hunde-viol og almindelig mælkeurt.

Almindelig hvene, rød svingel, eng-rapgræs, fløjlsgræs, vellugtende gulaks, bølget bunke og de øvrige græsser udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet dækning på 83 %. Bredbladede urter dækker sammenlagt knap halvdelen af jordoverfladen med almindelig syre, almindelig røllike, lancet-vejbred, almindelig kongepen, håret høgeurt, almindelig hønsetarm og liden klokke som de hyppigste arter. De bredbladede urter udgør i gennemsnit en tredjedel af registreringerne i pinpoint-analyserne, og i 90 % af prøvefelterne er græsser mere fremherskende end urterne. På surt overdrev er en tredjedel af jordoverfladen dækket af mosser.

Der er registreret invasive arter på 10 % af arealet med surt overdrev, og de hyppigste invasive arter er glansbladet hæg (4 % af prøvefelterne) og rynket rose (2 %). På 60 % af overvågningsstationerne er de invasive arter fraværende eller meget spredt forekommende.

Udvikling

Der er et signifikant fald i dækningen af bredbladede urter og ratioen mellem urter og græsser på hhv. 1,1 % og 0,52 % om året i perioden 2004-2015, mens der ikke er signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen på surt overdrev.

Geografiske mønstre

Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor eutrofiering, omlægning eller tilgroning, en højere dækning af mosser og bredbladede urter samt en større andel af urter ift. græsser inden for habitatområderne end uden for. Der er ikke forskel på forekomsten af de øvrige indikatorer for artssammensætning for de sure overdrev.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen på surt overdrev generelt er relativt rig på bredbladede urter og arter, der er sårbare overfor næringspåvirkning og tilgroning.  


Djævelsbid kan være udbredt på sure overdrev, der ikke er påvirket af eutrofiering, omlægning eller tilgroning. Djævelsbid på surt overdrev nord for Fussingsø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST