Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Der er i gennemsnit registreret 23,8 plantearter i 5 m cirklerne på surt overdrev (Tabel 6230.103), hvilket er lidt færre end i kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er almindelig hvene, almindelig syre, almindelig røllike, rød svingel, håret høgeurt, almindelig kongepen, lancet-vejbred, fløjlsgræs, , der alle forekommer i mere end to ud af fem dokumentationscirkler (Tabel 6230.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 9,2 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er sammenligneligt med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er håret høgeurt, mark-frytle, fåre-svingel, vellugtende gulaks, hedelyng, lyng-snerre og liden klokke (Tabel 6230.103.B).

Der er en relativt høj andel af meget følsomme arter i surt overdrev i forhold til de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed. Der er således i gennemsnit registreret 1,3 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, omlægning eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er lidt flere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Tormentil og tandbælg er de hyppigst registrerede meget følsomme arter (hhv. 37 og 29 % af 5 m cirklerne), mens djævelsbid, hunde-viol, eng-havre og almindelig mælkeurt forekommer langt mere sporadisk (Tabel 6230.103.C).

Der er registreret 1,9 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er hvid-kløver, mælkebøtte, almindelig rajgræs, gyvel, ager-tidsel og draphavre (Tabel 6230.103.D) og de er registreret i mere end 10 % af dokumentationscirklerne.

Det gennemsnitlige antal arter og enstjernearter stiger gennem de tre kortlægninger, antallet af tostjernearter falder, mens antallet af problemarterne varierer (Tabel 6230.103). Disse forskelle kommer dog ikke til udtryk i artstilstanden, der er nogenlunde uændret i perioden (Figur 6230.102).

Der er registreret en eller flere invasive arter på en tredjedel (33 %) af de kortlagte forekomster med surt overdrev inden for habitatområderne (Tabel 6230.103). Og på 63 arealer med surt overdrev (3 %) er dækningen af invasive arter større end 10 %. Glansbladet hæg udgør langt hovedparten af registreringerne og findes på 16 % af forekomsterne med surt overdrev. Sitka-gran, rynket rose, bjerg-fyr og hvid-gran er fundet på 4-8 % af forekomsterne, mens blandt andet stjerne-bredribbe, klit-fyr, arter af lærk, arter af bærmispel og mangebladet lupin forekommer mere sporadisk.


Djævelsbid kan være udbredt på sure overdrev, der ikke er påvirket af eutrofiering, omlægning eller tilgroning. Djævelsbid på surt overdrev nord for Fussingsø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST