Aarhus Universitets segl

Prøvefelter

Der er sammenlagt overvåget 4.730 prøvefelter med tidvis våd eng i perioden 2004-2015, med en registrering af vegetationens struktur og sammensætning af plantearter (Tabel 6410.5b). I jordprøverne er foretaget 1.126 målinger af pH, 291 målinger af fosfortallet i jorden og 394 målinger af C/N-forholdet i jorden. I vandprøverne er foretaget 113 målinger af nitratindholdet, 62 målinger af ammoniumindholdet og 103 målinger af phosphatindholdet. I planteprøverne er foretaget 26 målinger af kvælstofindholdet.

Tabel 6410.5b. Oversigt over antal registreringer af vegetation, jordbund, vand og planter i prøvefelter på/i tidvis våd eng i perioden 2004-2015.

Der er sammenlagt foretaget registreringer af vegetationens artssammensætning og struktur i 2.639 prøvefelter med tidvis våd eng, heraf er 830 registreret mindst to gange i perioden 2004-2015 (Tabel 6410.5c). Der er målt pH i jorden i 744 prøvefelter, heraf 198 gentagne målinger i det samme prøvefelt. Nitratindholdet i vandet er sammenlagt målt i 112 prøvefelter, heraf 1 gentaget måling i det samme prøvefelt. Ammoniumindholdet i vandet er sammenlagt målt i 62 prøvefelter, hvoraf ingen er gentagne målinger i det samme prøvefelt. Phosphatindholdet i vandet er sammenlagt målt i 102 prøvefelter, heraf 1 gentaget måling i det samme prøvefelt.

Tabel 6410.5c. Oversigt over gentagne registreringer af det samme prøvefelt i perioden 2004-2015. I de prøvefelter, der en eller flere gange er registreret som naturtypen tidvis våd eng, er vegetation samt pH, nitratindholdet, ammoniumindholdet og phosphatindholdet registreret mellem en og ni gange.