En gunstig tilstand i tidvis våd eng forudsætter, at de naturlige hydrologiske processer får lov at råde, og udtørring som følge af afvanding er en af de vigtigste negative påvirkninger af naturtypens tilstand. En tidvis høj vandstand opstår typisk som følge af opstigende grundvand, udsivende vand fra vandløb, afstrømmende vand fra højere liggende arealer og/eller tilbageholdt nedbør. Naturtypen varierer med hensyn til vandstand samt fluktuationer og oversvømmelseshyppigheder og dermed også sammensætningen af arter i vegetationen. Naturtypen findes i en regnvandsbetinget undertype med lav pH og en grundvandsbetinget undertype ved høj pH. Fælles for disse typer er, at de er næringsfattige og relativt artsrige, og dette forudsætter, at det tilstrømmende vand ikke er forurenet med kvælstof og fosfor.
Tidvis våde enge kan også være af sekundær oprindelse og opstået ved let udgrøftning af rigkær for at fremme en fast engbund, som egner sig til høslæt og sommergræsning. I disse tilfælde vil det skulle afvejes i Natura 2000 planerne, om den bedste naturbeskyttelse opnås ved at bevare engen eller genoprette rigkæret.
En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Naturtypens hydrologi er derfor dokumenteret ved dækningen af blankt vand ud fra pinpoint-data og en estimeret vanddækning i 5 m cirklerne samt Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed. Dækningen af blankt vand og vanddækningen i 5 cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for vegetationens tilpasning til de hydrologiske forhold på voksestedet. Den gennemsnitlige indikatorværdi viser, om der er en overhyppighed af tørketolerante arter i vegetationen, der kan fortrænge de fugtighedskrævende arter, der er karakteristiske for naturtypen.
Tilstand
Den gennemsnitlige dækning af blankt vand i prøvefelterne i tidvis våd eng er ekstremt lav, og vanddækningen i 5 m cirklerne er i gennemsnit på 0,5 %, hvilket viser, at de overvågede tidvis våde enge ikke er oversvømmede om sommeren.
Den gennemsnitlige fugtighedsværdi, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 7,1, hvilket er lavere end i rigkær (med et gennemsnit på 7,8). Fugtighedsværdierne spreder sig fra 5, der er kendetegnende for moderat fugtige levesteder og rummer græslandsarter som almindelig hvene, rød svingel og almindelig syre, til indikatorværdier på 9, der karakteriserer våde voksesteder, der ofte er vandmættede med almindelig fredløs, eng-viol og glanskapslet siv. Fordelingen af fugtighedsværdierne peger på, at der er en meget stor variation i fugtigheden i tidvis våd eng, og at der en overvægt af arter med præference for permanent fugtige levesteder. Den store variation i fugtigheden gør det vanskeligt at anvende indikatorværdien for fugtighed som direkte udtryk for tilstanden i tidvis våd eng.
Udvikling
Der er et signifikant fald i den estimerede vanddækning i 5 m cirklerne på 0,4 % om året i perioden 2007-2015. Da vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år, skal der formodentlig en længere årrække til for at påvise, om der er tale om en reel ændring i naturtypens hydrologi. Det har ikke været muligt at teste, om der er en signifikant ændring i dækningen af blankt vand i perioden. Der er ingen signifikante ændringer i den gennemsnitlige Ellenbergs fugtighedsværdi i perioden 2004-2015.
Geografiske mønstre
Der er ikke væsentlige forskelle i fugtigheden i tidvis våd eng i de fire regioner, dog er der en større andel af arterne i den østjyske region, der er tilpasset moderat fugtige levesteder.
Der er ingen signifikant forskel på den gennemsnitlige fugtighedsindikator, dækningen af blankt vand i prøvefeltet og den estimerede vanddækning i 5 m cirklerne inden for - og uden for habitatområderne.
Der er stor variation i fugtigheden i tidvis våd eng, men ingen entydig ændring over tid.
Naturtypen varierer med hensyn til vandstand samt fluktuationer og oversvømmelseshyppigheder og dermed også sammensætningen af arter i vegetationen. Tidvis våd eng ved Skarrehage.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
