Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Der er i gennemsnit registreret 22,4 plantearter i 5 m cirklerne på tidvis våd eng (Tabel 6410.103), hvilket er sammenligneligt med resultaterne fra kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er fløjlsgræs, almindelig star, lyse-siv, tormentil, rød svingel og almindelig syre, der alle forekommer i mere end halvdelen af dokumentationscirklerne (Tabel 6410.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 9,3 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er er sammenligneligt med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er almindelig star, kær-tidsel, hirse-star, muse-vikke, vellugtende gulaks og sump-kællingetand (Tabel 6410.103.B).

Der er en relativt høj andel af meget følsomme arter i tidvis våd eng i forhold til de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed. Der er således i gennemsnit registreret 1,2 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er sammenligneligt med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Tormentil er den hyppigst registrerede meget følsomme art (62 % af 5 m cirklerne), mens djævelsbid, tandbælg, hjertegræs, mose-troldurt, tvebo baldrian, butfinnet mangeløv, og hunde-viol forekommer langt mere sporadisk (Tabel 6410.103.C).

Der er registreret 1,3 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er lav ranunkel, grå-pil, mælkebøtte, almindelig rapgræs, kruset skræppe, ager-tidsel og stor nælde (Tabel 6410.103.D) og de er registreret i 7-24 % af dokumentationscirklerne.

Det gennemsnitlige antal arter, en- og tostjernearter stiger gennem de tre kortlægninger, mens antallet af problemarter varierer (Tabel 6410.103). Disse forskelle kommer til udtryk i en mindre stigning i artstilstanden gennem de tre kortlægningsperioder (Figur 6410.102).

Tidvis våd eng er en af de lysåbne terrestriske naturtyper med mindst udbredelse af invasive arter. Der er således registreret en eller flere invasive arter på en fjerdedel (78 %) af de kortlagte forekomster med tidvis våd eng inden for habitatområderne (Tabel 6410.103). Og på blot 10 arealer med tidvis våd eng (1 %) er dækningen af invasive arter større end 10 %. Sitka-gran, glansbladet hæg og bjerg-fyr er de hyppigst registrerede arter og findes på 5-8 % af forekomsterne med tidvis våd eng. Derudover er blandt andre fundet klit-fyr, rynket rose, hvid-gran, sildig gyldenris, stjerne-bredribbe, aks-bærmispel og almindelig ædelgran på få procent af forekomsterne.


Vegetationen i tidvis våd eng er generelt relativt rig på bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering og tilgroning.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST