Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Bøg på kalk er en potentielt meget artsrig skovtype, som varierer fra frodig muldbund til træfjendsk skrivekridt, hvor træerne bliver klorotiske og begrænset i væksten. Når der er vækstbegrænsning for træerne, bliver skoven lysere med plads til en større artsrigdom af urter, buske og mere lyselskende træer. Også insektfaunaen ynder lyse og varme skovmiljøer. Tilsvarende ynder epifytiske mosser og laver at etablere sig på barken af langsomt voksende træer.

Indikatorer

Artssammensætningen i bøg på kalk er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter og skovindikatorarter i 5 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske samt udbredelsen af laver.

Endelig er antallet af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Der er i gennemsnit registreret 12,7 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i bøg på kalk, og omtrent 15 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til bøgeskovstyperne på morbund er vegetationen i bøg på kalk således relativt rig på arter.

Der er i gennemsnit registreret 5,6 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i bøg på kalk, hvoraf hovedparten (5,3) er naturligt hjemmehørende. Ud over bøg, der er registreret i samtlige dokumentationsfelter, er ask (74 % af cirklerne), ahorn (51 %), skov-elm (37 %), stilk-eg (almindelig eg) (23 %), almindelig røn (8 %), almindelig ædelgran (8 %), rød-gran (6 %) og skov-æble (6 %) de hyppigste træer. Bøg udgør 2 ud af 3 træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af ahorn (9 %), ask (6 %), skov-elm (4 %) og hassel (4 %). De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm er også primært bøg (82 %), med en lidt mere spredt forekomst af stilk-eg (10 %), ask (2 %) og almindelig røn (2 %).

I forhold til de øvrige bøgeskovstyper er der registreret relativt mange arter af buske i bøg på kalk, med 1,2 arter i gennemsnit i 15 m cirklerne. Med forekomst i knap halvdelen af cirklerne er vedbend den klart mest udbredte art, efterfulgt af almindelig hyld (22 %), éngriflet hvidtjørn (18 %), almindelig hvidtjørn (16 %), hassel (16 %), dunet gedeblad (13 %), benved (12 %), kvalkved (9 %), fugle-kirsebær (8 %), stikkelsbær (7 %), almindelig gedeblad (6 %), slåen (6 %) og mirabel (6 %). Yderligere 14 arter findes i mindre end 5 % af cirklerne.     

Mange vedplanter i bøg på kalk er vindbestøvede, men mere end halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (3,5 ud af 5,6 arter) er insektbestøvede, med ask, ahorn, vedbend, almindelig hyld, éngriflet hvidtjørn, almindelig hvidtjørn, dunet gedeblad og benved som de hyppigste arter. Kvalkved og yderligere 26 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 10 % af cirklerne.

Skovmærke er den mest udbredte art i urtelaget i bøg på kalk med forekomst i knap halvdelen af 5 m cirklerne. Herudover er hvid anemone (36 %), enblomstret flitteraks (34 %), almindelig bingelurt (29 %), lund-rapgræs (27 %), blå anemone (27 %), skov-star (26 %), skovbyg (21 %), sanikel (21 %), skov-stilkaks (19 %), mose-bunke (16 %), almindelig mangeløv (16 %), almindelig hundegræs (15 %), druemunke (15 %), stor fladstjerne (15 %), miliegræs (15 %) og skov-viol (15 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Der er ikke registeret dværgbuske.

I bøg på kalk er der registreret jordboende laver i blot 3 % af 5 m cirklerne.

Bøg på kalk vurderes at være potentielt levested for 17 af de 25 træboende indikatorarter. Heraf er 15 registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 5 arter af vedboende svampe, 7 mosser og 3 laver. Fire indikatorarter er registreret i mere end 10 % af 15 m cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 1,24 indikatorarter, hvor slank stammemos er den mest udbredte indikatorart (31 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af stor stammemos (20%), almindelig fladmos (19%), glinsende kernelav (18%), grov kulskorpe (9%) og tøndersvamp (9%).

Der er registreret invasive arter i 7 % af 5 m cirklerne med bøg på kalk, hvilket er en relativt lille andel i forhold til bøgeskovstyperne på morbund. Den hyppigste art er almindelig ædelgran (5 % af prøvefelterne).

Udvikling

Der er et signifikant fald i antal plantearter på 0,29 arter om året i perioden 2007-2016. Der er ingen signifikante ændringer i antal arter af vedplanter (herunder antal buske og insektbestøvede vedplanter), dækningen af dværgbuske eller udbredelsen af laver samt forekomsten af invasive arter i 5 m cirklerne eller antal skovindikatorarter i 15 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringsmetoderne af vedplanterne er ændret fra første til anden programperiode.

Geografiske mønstre

De overvågede skove findes i den sjællandske, østjyske og nordjyske region, mens der ikke er udlagt overvågningsstationer i Vestjylland. I den østjyske og fynske region, hvor der er flest overvågningsstationer, er vegetationen mere rig på arter, både hvad angår det samlede antal arter, antal arter af vedplanter og antal insektbestøvede vedplanter, men der er færre skovindikatorarter end i de to andre regioner. Derimod er de nordjyske skove rigere på skovindikatorarter end de øvrige regioner.

En tredjedel af overvågningsstationerne for bøg på kalk ligger inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der er signifikant færre invasive arter inden for habitatområderne. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætning i bøg på kalk.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i bøg på kalk er rig på plantearter og indikatorarter sammenlignet med de øvrige bøgeskove, men stadigvæk præget af bøg som skyggetræ.

Referencer

Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.