Aarhus Universitets segl

Datagrundlag i overvågningen

I første programperiode (2007-2010) blev der udlagt 9 overvågningsstationer for bøg på kalk (9150), der blev overvåget årligt i perioden. I anden programperiode er udlagt 10 nye overvågningsstationer for bøg på kalk, så det samlede stationsnet består af 19 stationer (Figur 9150.60), der alle er overvåget én gang i perioden 2011-2016. Siden 2007 er der overvåget bøg på kalk på yderligere en enkelt skovovervågningsstation, der er udlagt for bøg på muld (9130). Sammenlagt er der i perioden 2007-2016 registreret bøg på kalk på 20 overvågningsstationer (Figur 9150.61), heraf ligger 12 inden for - og 8 uden for habitatområderne (Figur 9150.62).

I perioden 2004-2010 er endvidere overvåget bøg på kalk på 5 lysåbne stationer efter metoderne til overvågning af lysåbne naturtyper, dvs. uden dokumentation af skovstruktur.

Tabel 9150.5a. Oversigt over overvågningsstationer for bøg på kalk i hhv. første - og anden programperiode og i hele perioden 2007-2016. Antal stationer er vist ved det antal, der er udlagt som bøg på kalk, hvor prøvetagningen følger denne naturtype, ved det antal, der er udlagt for andre skovnaturtyper, ved overvågningsfrekvensen og placeringen hhv. inden for - og uden for habitatområderne.