Næringsstatus i bøg på kalk er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og naturpleje, der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode.
Tilstand 2011-2016
Den gennemsnitlige pH målt i laboratorie på tørret jord udtaget fra de øverste jordlag i bøg på kalk ligger i gennemsnit på 5,7, og næsten alle målingerne ligger mellem 5 og 7. Surhedsgraden er således væsentligt højere end i de øvrige bøgeskovstyper.
C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i bøg på kalk er 16,2, hvilket er lidt lavere end i bøg på muld, men højere end i bøgeskovstyperne på morbund. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010).
Den gennemsnitlige basemætning i den øverste del af jordbunden i bøg på kalk er 69,7, hvilket er væsentligt højere end i de øvrige skovtyper. Det tyder på, at den kalkrige jordbund har en god evne til at binde basekationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) og modvirke forsuring.
Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i bøg på kalk er 5,5, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Hovedparten af prøvefelterne rummer en relativt næringsrig vegetation med indikatorværdier mellem 5 og 6, hvor ask, ahorn, skovmærke, vedbend, skov-elm, enblomstret flitteraks, almindelig bingelurt, lund-rapgræs og skov-star er hyppige, mens dele af arealet er lidt mere næringsfattig med hvid anemone, mose-bunke og skovsyre.
Udvikling
Da der kun indsamles jordprøver til analyser af C/N-forhold og basemætning én gang i hver programperiode, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i disse parametre i perioden 2007-2016. Eftersom der er ganske få målinger af pH, har det ikke været muligt at undersøge ændringerne i perioden. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for næringsstatus i bøg på kalk.
Geografiske mønstre
De overvågede skove findes i den sjællandske, østjyske og nordjyske region, mens der ikke er udlagt overvågningsstationer i Vestjylland. Der er for få registreringer af de jordbundskemiske målinger i den nordjyske og sjællandske region til en regional sammenligning.
En tredjedel af overvågningsstationerne for bøg på kalk ligger inden for habitatområderne. Der er ikke signifikant forskel på de målte indikatorer for næringsstatus i bøg på kalk.
Sammenlagt viser overvågningsdata, at bøg på kalk generelt er basisk og relativt næringsrig. Vi har ikke baselinedata for skovtypen, som kan bruges til at vurdere værdierne for næringsstatus i forhold til skovtypens naturlige variation.
Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i bøg på kalk er 5,5, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Hovedparten af prøvefelterne rummer en relativt næringsrig vegetation med eksempelvis almindelig bingelurt.
Foto: Peter Wind, AU
Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.
Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.
