Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Bøg på mor er en skovtype, som udvikles på sur og morbundsdannende jordbund, og hvor bøg som skyggetræ medfører en artsfattig skovbundsvegetation og vedplanteflora. Bundfloraen kan være mere eller mindre sparsom og er præget af surbundsarter.

Indikatorer

Artssammensætningen i bøg på mor er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter og skovindikatorarter i 5 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske samt udbredelsen af laver.

Endelig er antallet af invasive arter i 5 m cirklerne inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Der er i gennemsnit registreret 7,6 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i bøg på mor, og under 5 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til de øvrige bøgeskovstyper er vegetationen i bøg på mor således relativt fattig på arter.

Der er i gennemsnit registreret 3,4 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i bøg på mor, hvoraf hovedparten (3) er naturligt hjemmehørende. Dette er markant færre arter end i de øvrige bøgeskovstyper. Ud over bøg, der er registreret i samtlige dokumentationsfelter, er ahorn (40 % af cirklerne), stilk-eg (almindelig eg) (33 %), almindelig røn (25 %), rød-gran (24 %), ask (14 %), vorte-birk (12 %) og sitka-gran (10 %) de hyppigste træer. Bøg udgør 4 ud af 5 træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af stilk-eg (7 %), ahorn (5 %) og dun-birk (2 %). De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm er også primært bøg (88 %), med en noget mere sporadisk forekomst af douglas-gran (5 %), rød-gran (2 %) og stilk-eg (2 %).

Der er registreret relativt få arter af buske i bøg på mor, med gennemsnitligt 0,26 arter i 15 m cirklerne. Med forekomst i én ud af fem cirkler er almindelig gedeblad den klart mest udbredte art, mens almindelig hyld, tørst, hassel og yderligere 11 arter kun findes i få % af cirklerne.

De fleste vedplanter i bøg på mor er vindbestøvede, og der er registreret relativt få forskellige insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne (1,2 arter i gennemsnit), med ahorn, almindelig røn, almindelig gedeblad og ask som de hyppigste arter. Almindelig hyld og yderligere 15 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne.

Bølget bunke og pille-star er de mest udbredte arter i urtelaget i bøg på mor og forekommer i godt halvdelen af 5 m cirklerne. Herudover er skovsyre (39 %), håret frytle (29 %), stor fladstjerne (27 %), mose-bunke (25 %), miliegræs (20 %), hindbær (18 %), smalbladet mangeløv (15 %), enblomstret flitteraks (14 %), almindelig hvene (12 %), hvid anemone (10 %) og skov-rørhvene (10 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dværgbuske er stort set fraværende.

Bøg på mor vurderes at være potentielt levested for 18 af de 25 træboende indikatorarter (Nygaard m.fl. 2013). Alle 18 er registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 6 arter af vedboende svampe, 7 mosser og 5 laver. Fire indikatorarter er registreret i mere end 10 % af cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 1,23 indikatorarter med slank stammemos som den mest udbredte indikatorart (30 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af stor stammemos (18 %), almindelig slørkantlav (15 %) og tøndersvamp (13 %).

Der er registreret invasive arter i en sjettedel af 5 m cirklerne med bøg på mor, og de hyppigste arter er sitka-gran (6 % af prøvefelterne), almindelig ædelgran (5 %), stjerne-bredribbe (3 %), douglasgran og arter af lærk (begge 2 %).

Udvikling

Der er et signifikant fald i antal arter på 0,34 arter om året og et signifikant fald i den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof på 0,03 enheder om året i 5 m cirklerne i perioden 2007-2016. Der er ingen signifikante ændringer i antal arter af vedplanter (herunder antal buske og insektbestøvede vedplanter), dækningen af dværgbuske eller udbredelsen af laver i 5 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringsmetoderne af vedplanterne er ændret fra første til anden programperiode.

Geografiske mønstre

De overvågede skove findes i den sjællandske, den østjyske og den nordjyske region, mens der ikke er udlagt overvågningsstationer i Vestjylland. I den nordjyske region er der registreret færre arter af vedplanter generelt og færre insektbestøvede vedplanter og flere invasive arter. I den østjyske og fynske region er der registreret færre arter generelt, men flere skovindikatorarter, og i de sjællandske skove er der registreret flere arter i 5 m cirklerne, men væsentligt færre skovindikatorarter.

Godt halvdelen af overvågningsstationerne for bøg på mor ligger inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der ikke er signifikant forskel på de undersøgte indikatorer for artssammensætningen inden for og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i bøg på mor generelt er artsfattig for både vedplanter og urter. Der er i perioden 2007-2016 observeret et tab af arter, som antageligt skyldes, at skovtypen er blevet mørkere, idet den gennemsnitlige vedmasse og det gennemsnitlige kronedække er steget. Den høje frekvens af ahorn kunne tyde på en fremtidig ændring af skovtypen, hvis ikke forstyrrelsesregimet i skoven ændrer sig.

9110 Bøg på mor, foto: Peter Wind, AU
Efter bøg, der er registreret i samtlige prøvefelter, er ahorn det mest udbredte træ i bøg på mor.
Foto: Peter Wind, AU


Skovsyre er en af de mest udbredte urter i skovbunden i bøg på mor.
Foto: Peter Wind, AU

Referencer

Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.