Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Næringsstatus

Indikatorer

Næringsstatus i bøg på mor er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof.

Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og naturpleje, der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Den gennemsnitlige pH målt i laboratorie på tørret jord udtaget fra morlaget i bøg på mor ligger i gennemsnit på 3,5, og næsten alle målingerne ligger mellem 3 og 4. Surhedsgraden er således en smule højere end i bøg på mor med kristtorn, noget lavere end i bøg på muld og væsentligt lavere end i bøg på kalk.

C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i bøg på mor er 18, hvilket er sammenlignelig med bøg på mor med kristtorn, men højere end i de øvrige bøgeskovstyper. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også er stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010).

Den gennemsnitlige basemætning i den øverste del af jordbunden i bøg på mor er 11,3, hvilket er lidt højere end i bøg på mor med kristtorn, men væsentligt lavere end i bøg på muld og især bøg på kalk. Det tyder på, at den sure jordbund har en meget begrænset evne til at binde basekationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) og modvirke forsuring.

Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i bøg på mor er 4,3, hvilket er kendetegnende for næringsfattige til moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede skove. De spænder fra relativt næringsfattig vegetation med bølget bunke, pille-star, skovsyre, håret frytle, almindelig røn, mose-bunke, rød-gran, smalbladet mangeløv, almindelig hvene og vorte-birk til en relativt næringsrig vegetation med stor fladstjerne, miliegræs, almindelig gedeblad, hindbær, enblomstret flitteraks og ask.

Udvikling

Da der kun indsamles jordprøver til analyser af C/N-forhold og basemætning én gang i hver programperiode, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i disse parametre i perioden 2007-2016. Der er et signifikant fald i Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof på 0,03 enheder om året i perioden 2007-2016, hvilket tyder på et fald i mængden af næringsstoffer, der er tilgængelige for planternes vækst. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige undersøgte indikatorer for næringsstatus i bøg på mor.

Geografiske mønstre

De overvågede skove findes i den sjællandske, den østjyske og den nordjyske region, mens der ikke er udlagt overvågningsstationer i Vestjylland. Der er ingen væsentlige forskelle i fordelingen af indikatorerne for næringsstatus i de tre regioner, dog er der en lavere basemætning i de sjællandske skove, hvilket tyder på, at skovbunden har en ringere evne at binde basekationer og modvirke forsuring.

Godt halvdelen af overvågningsstationerne for bøg på mor ligger inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at de næringselskende arter er mindre udbredte i vegetationen inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for bøg på mor.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at bøg på mor generelt er præget af arter knyttet til næringsfattig og sur jordbund. Vi har ikke baselinedata for skovtypen, som kan bruges til at vurdere værdierne for næringsstatus i forhold til skovtypens naturlige variation.

Referencer

Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.

Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.