Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Bøg på mor med kristtorn er en skovtype, som udvikles på sur og morbundsdannende jordbund, og hvor bøg som skyggetræ medfører en artsfattig skovbundsvegetation og vedplanteflora. Bundfloraen er præget af surbundsarter.

Indikatorer

Artssammensætningen i bøg på mor med kristtorn er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter og skovindikatorarter i 5 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske samt udbredelsen af laver.

Endelig er antallet af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Der er i gennemsnit registreret 10,1 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i bøg på mor med kristtorn, og under 5 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til bøg på mor (9110) er vegetationen i bøg på mor med kristtorn (9120) således relativt rig på arter.

Der er i gennemsnit registreret 5,6 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i bøg på mor med kristtorn, hvoraf hovedparten (5) er naturligt hjemmehørende. Ud over bøg, der er registreret i samtlige dokumentationsfelter, er almindelig røn (58 %), stilk-eg (almindelig eg) (49 %), ahorn (33 %), rød-gran (31 %), ask (25 %), almindelig ædelgran (19 %), dun-birk (19 %) og sitka-gran (15 %) de hyppigste træer. Bøg udgør 4 ud af 5 træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af stilk-eg (6 %), ahorn (2 %) og vorte-birk (2 %). De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm er også primært bøg (66 %), med en lidt mere spredt forekomst af skov-fyr (11 %), stilk-eg (9 %) og rød-gran (8 %).

Der er registreret relativt få arter af buske i bøg på mor med kristtorn, med 0,61 arter i gennemsnit i 15 m cirklerne. Med forekomst i tre ud af fem cirkler er kristtorn den klart mest udbredte art, efterfulgt af almindelig gedeblad (26 %), tørst (11 %), hassel (11 %), vedbend (9%), fugle-kirsebær (6 %), glansbladet hæg (6 %) og éngriflet hvidtjørn (6 %). Yderligere 10 arter af buske findes i få % af cirklerne.          

De fleste vedplanter i bøg på mor med kristtorn er vindbestøvede, men der er i gennemsnit registreret 2,6 forskellige insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne. Ud over kristtorn er almindelig røn, ahorn, almindelig gedeblad, ask, tørst, vedbend, fugle-kirsebær, glansbladet hæg og éngriflet hvidtjørn de hyppigst registrerede arter. Drue-hyld og yderligere 13 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne.

Skovsyre er den mest udbredte art i urtelaget i bøg på mor med kristtorn med forekomst i godt halvdelen af 5 m cirklerne. Herudover er bølget bunke (41 %), mose-bunke (36 %), stor fladstjerne (34 %), hindbær (29 %), bredbladet mangeløv (28 %), håret frytle (28%), miliegræs (24%), pille-star (24 %), hvid anemone (22 %), majblomst (19 %), brombær (19 %), blåbær (18 %) og smalbladet mangeløv (16 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dækningen af dværgbuske er meget lav.

I bøg på mor med kristtorn er der registreret jordboende laver i 14 % af 5 m cirklerne.

Bøg på mor med kristtorn vurderes at være potentielt levested for 18 af de 25 træboende indikatorarter (Nygaard m.fl. 2013). Heraf er 16 registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 6 arter af vedboende svampe, 7 mosser og 3 laver. Hele 6 indikatorarter er registreret i mere end 10 % af 15 m cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 2 indikatorarter, hvor slank stammemos er den mest udbredte indikatorart (38 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af tøndersvamp (31 %), almindelig slørkantlav (29 %), stor stammemos (21 %), krybende silkemos (11 %) og arter i køllemosslægten (11 %).

Der er registreret invasive arter i en fjerdedel af 5 m cirklerne, hvilket er en relativt stor andel i forhold til de øvrige bøgeskovstyper. De hyppigste arter er almindelig ædelgran (12 % af prøvefelterne), sitka-gran (9 %), glansbladet hæg (4%), kæmpegran (3 %) og japansk lærk (2 %).

Udvikling

Der er et signifikant fald i antal plantearter på 0,18 arter og en signifikant stigning i antallet af skovindikatorarter på 0,10 arter om året i perioden 2007-2016. Der er ingen signifikante ændringer i antal arter af vedplanter (herunder antal buske og insektbestøvede vedplanter), dækningen af dværgbuske, udbredelsen af laver og antal invasive arter i 5 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringsmetoderne af vedplanterne er ændret fra første til anden programperiode.

Geografiske mønstre

De overvågede skove findes primært i den østjyske og fynske region og mangler i den sjællandske. Skovene i den nordjyske region har færre skovindikatorarter. I den vestjyske region er vegetationen mere artsrig, idet der er registreret flere arter generelt, flere arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter samt flere skovindikatorarter.

To tredjedele af overvågningsstationerne for bøg på mor med kristtorn ligger inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der er registreret signifikant færre arter generelt, færre arter af buske samt færre arter af insektbestøvede vedplanter inden for habitatområderne, mens antallet af skovindikatorarter er signifikant større. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætning i bøg på mor med kristtorn.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i bøg på mor med kristtorn generelt er artsfattig og præget af en surbundsvegetation. Gennem perioden er habitatskovtypen blevet fattigere på karplanter, men rigere på indikatorarter for naturskovskvaliteter.

Referencer

Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.