Aarhus Universitets segl

Datagrundlag i overvågningen

I første programperiode (2007-2010) blev der udlagt 10 overvågningsstationer for bøg på mor med kristtorn (9120), der blev overvåget årligt i perioden. I anden programperiode er udlagt 5 nye overvågningsstationer for bøg på mor med kristtorn, så det samlede stationsnet består af 15 stationer (Figur 9120.60), der alle er overvåget én gang i perioden 2011-2016. Siden 2007 er der overvåget bøg på mor med kristtorn på yderligere fem skovovervågningsstationer, der er udlagt for elle- og askeskov (91E0), bøg på muld (9130) og ege-blandskov (9160). Sammenlagt er der i perioden 2007-2016 registreret bøg på mor med kristtorn på 20 overvågningsstationer (Figur 9120.61), heraf ligger 15 inden for - og 5 uden for habitatområderne (Figur 9120.62).

I perioden 2004-2010 er endvidere overvåget bøg på mor med kristtorn på to lysåbne stationer efter metoderne til overvågning af lysåbne naturtyper, dvs. uden dokumentation af skovstruktur.

Tabel 9120.5a. Oversigt over overvågningsstationer for bøg på mor med kristtorn i hhv. første - og anden programperiode og i hele perioden 2007-2016. Antal stationer er vist ved det antal, der er udlagt som bøg på mor med kristtorn, hvor prøvetagningen følger denne naturtype, ved det antal, der er udlagt for andre skovnaturtyper, ved overvågningsfrekvensen og placeringen hhv. inden for - og uden for habitatområderne.

Tabel 9120.5a