Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Bøg på muld er karakteriseret ved dominans af bøgetræer og et deraf følgende tæt kronedække med et skyggefuldt vækstmiljø, som begrænser forekomsten af lyskrævende urter og buske. Naturtypen kan dog have en rig forårsflora af geofytter, som når at blomstre, inden kronetaget lukker helt af for lyset. Ud over bøg kan der være indslag af ask, eg og elm samt buske som hassel, hyld, tjørn, gedeblad og vedbend. Den forstlige drift medfører typisk et unaturligt skygge-regime, mens naturlige forstyrrelser såsom græsning, stormfald, kysterosion og andet kan medvirke til at skabe lys og variation og dermed flere levesteder til truede arter.

Indikatorer

Artssammensætningen i bøg på muld er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter og skovindikatorarter i 5 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske samt udbredelsen af laver.

Endelig er antallet af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Der er i gennemsnit registreret 12,3 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i bøg på muld, og under godt 10 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til bøgeskovstyperne på morbund er vegetationen i bøg på muld således relativt rig på arter.

Der er i gennemsnit registreret 4,7 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i bøg på muld, hvoraf hovedparten (4,5) er naturligt hjemmehørende. Ud over bøg, der er registreret i samtlige dokumentationsfelter, er ahorn (76 % af cirklerne), ask (70 %), stilk-eg (almindelig eg) (34 %), skov-elm (15 %), almindelig røn (12 %), avnbøg (8 %) og rød-gran (6 %) de hyppigste træer. Bøg udgør 3 ud af 4 træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af ahorn (14 %) og ask (5 %). De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm er primært bøg (75 %) og stilk-eg (11 %), med en lidt mere spredt forekomst af ædelgran (6 %), rød-gran (2 %), douglas-gran (2 %) og ask (2 %).

Der er registreret relativt få arter af buske i bøg på muld, med 0,53 arter i gennemsnit i 15 m cirklerne. Ingen arter af buske findes i mere end hver femte cirkel, og 20 arter findes i mindre end 5 % af cirklerne. De hyppigste arter er hassel (19 %), almindelig hyld (1 8%), almindelig gedeblad (15 %), kristtorn (11 %), vedbend (10 %), almindelig hvidtjørn (9 %) og éngriflet hvidtjørn (6 %).

Mange vedplanter i bøg på muld er vindbestøvede, men godt halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (2,7 ud af 4,7 arter) er insektbestøvede, med ahorn, ask, almindelig hyld, almindelig gedeblad, almindelig røn, kristtorn, vedbend, almindelig hvidtjørn og éngriflet hvidtjørn som de hyppigste arter. Fugle-kirsebær og yderligere 23 arter af insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne.

De mest udbredte urter og græsagtige planter i urtelaget i bøg på muld er enblomstret flitteraks (55 %), miliegræs (50 %), mose-bunke (50 %), skovsyre (48 %), skovmærke (47 %), skov-star (39 %), almindelig guldnælde (33 %), dunet steffensurt (32 %), stor fladstjerne (31 %), akselblomstret star (24 %), fjerbregne (24 %), hvid anemone (23 %), hindbær (23 %) og stor nælde (21 %). Der er ikke registreret dværgbuske.

I bøg på muld er der registreret jordboende laver i blot 1,5 % af 5 m cirklerne.

Bøg på muld vurderes at være potentielt levested for 18 af de 25 træboende indikatorarter (Nygaard m.fl. 2013). Heraf er 16 registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 6 arter af vedboende svampe, 6 mosser og 4 laver; dog er blot 2 af disse registreret i mere end 10 % af 15 m cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 0,77 indikatorarter med slank stammemos som den mest udbredte (29 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af stor stammemos (15 %), tøndersvamp (6 %) og stiv ruslædersvamp (6 %).

Der er registreret invasive arter i 6 % af 5 m cirklerne med bøg på muld, hvilket er en relativt lille andel i forhold til bøgeskovstyperne på morbund. De hyppigste arter er almindelig ædelgran (2 % af prøvefelterne) og sitka-gran (1 %).

Udvikling

Der er et signifikant fald i antal arter på 0,2 arter og i antal arter af vedplanter på 0,06 arter om året i perioden 2007-2016. Der er til gengæld også et signifikant fald i antallet af invasive arter i 5 m cirklerne på 0,005 arter om året i perioden.

Der er ingen signifikante ændringer i antal skovindikatorarter, udbredelsen af laver eller dækningen af dværgbuske.

Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringsmetoderne af vedplanterne er ændret fra første til anden programperiode.

Geografiske mønstre

Hovedparten af de overvågede skove findes i de to østlige regioner. Overvågningsdata peger på, at skovene i den sjællandske region er rigere på arter, herunder også arter af vedplanter og insektbestøvede vedplanter, end skovene i den østjyske region. Der er dog registret flere buske og skovindikatorarter i den østjyske region.

Overvågningsstationerne for bøg på muld er fordelt nogenlunde ligeligt inden for og uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der inden for habitatområderne er registreret signifikant færre invasive arter. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for bøg på muld.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata et fald i artsdiversiteten af planter i bøg på muld, men også et faldende antal arter af invasive arter.

9130 Bøg på muld, foto: Peter Wind, AU
Bøg udgør tre ud af fire træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm i bøg på muld.
Foto: Peter Wind, AU

9130 Bøg på muld, foto: Peter Wind, AU
Miliegræs er en af de mest udbredte urter og græsagtige planter i urtelaget i bøg på muld.
Foto: Peter Wind, AU

Referencer

Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.