Ege-blandskov er en floristisk bredt defineret skovtype, der er karakteriseret ved dominans af eg eller avnbøg.
Artssammensætningen i ege-blandskov er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter og skovindikatorarter i 5 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske samt udbredelsen af laver.
Endelig er antallet af invasive arter i 5 m cirklerne inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.
Tilstand 2011-2016
Der er i gennemsnit registreret 14,8 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i ege-blandskov, og knap 20 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til de øvrige bøgeskove og egeskovstyper, især vinteregeskov, er vegetationen således relativt rig på arter.
Der er i gennemsnit registreret 6,7 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i ege-blandskov, hvoraf hovedparten (6,3) er naturligt hjemmehørende. Ud over stilk-eg, der er registreret i stort set alle dokumentationsfelter (99 % af cirklerne), er bøg (79 %), ahorn (60 %), ask (49 %), almindelig røn (27 %), avnbøg (17 %), skov-elm (17 %), rød-gran (11 %), dun-birk (8 %) og almindelig ædelgran (8 %) de hyppigste træer. I 5 m cirklerne er der registreret flest træer med en stammediameter over 10 cm, med bøg (27 %), stilk-eg (almindelig eg) (24 %), ahorn (15 %) og avnbøg (7 %) som de hyppigste arter, mens hassel, almindelig ædelgran, ask, fugle-kirsebær, navr og småbladet lind udgør en lille andel af stammerne. Egetræerne udgør derimod en væsentlig større andel af De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm (stilk-eg udgør 73 % af de store stammer), mens der er væsentligt færre store træer af bøg (4 %), bævreasp, fugle-kirsebær m.fl.
Der er registreret relativt mange arter af buske i ege-blandskov, med 1,2 arter i gennemsnit i 15 m cirklerne. Med forekomst i to ud af fem cirkler er hassel den mest udbredte art, efterfulgt af almindelig gedeblad (33 %), éngriflet hvidtjørn (16 %), almindelig hvidtjørn (16 %), almindelig hyld (14 %), vedbend (13 %), fugle-kirsebær (12 %), navr (10 %) og stikkelsbær (10 %). Yderligere 23 arter findes i mindre end 10 % af cirklerne.
Mange vedplanter i ege-blandskov er vindbestøvede, men mere end halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (3,4 ud af 6,7 arter) er insektbestøvede, med ahorn, ask, almindelig gedeblad, almindelig røn, éngriflet hvidtjørn, almindelig hvidtjørn, almindelig hyld, vedbend, fugle-kirsebær og navr som de hyppigste arter. Stikkelsbær og yderligere 28 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 10 % af cirklerne.
Mose-bunke er den mest udbredte art i urtelaget i ege-blandskov med forekomst i to ud af fem 5 m cirkler. Herudover er stor fladstjerne (49 %), skovsyre (44 %), miliegræs (43 %), dunet steffensurt (35 %), enblomstret flitteraks (35 %), hindbær (35 %), skov-star (34 %), almindelig mangeløv (34 %), stor nælde (33 %), skovmærke (30 %), brombær (25 %), fjerbregne (2 5%), smalbladet mangeløv (23 %) og hvid anemone (21 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dværgbuske er stort set fraværende.
I ege-blandskov er der registreret bladmosser jordboende laver i blot 0,3 % af 5 m cirklerne.
Ege-blandskov vurderes at være potentielt levested for 12 af de 25 træboende indikatorarter (Nygaard m.fl. 2013), men hele 18 indikatorarter er registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 8 arter af vedboende svampe, 6 mosser og 4 laver. Dog er blot 2 af disse registreret i mere end 10 % af 15 m cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 0,63 indikatorarter, hvor slank stammemos er den mest udbredte indikatorart (20 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af stiv ruslædersvamp (13 %), stor stammemos (8 %) og tøndersvamp (4 %).
Der er registreret invasive arter i en tiendedel af 5 m cirklerne med ege-blandskov, og de hyppigste arter er almindelig ædelgran (5 % af prøvefelterne) og sitka-gran (2 %).
Udvikling
Der er ingen tegn på forandringer i artssammensætningen i ege-blandskov.
Geografiske mønstre
De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de to østligste regioner. Der er relativt få prøvefelter i Vestjylland, og i Nordjylland er der færre end 10 prøvefelter, hvorfor der ikke er lavet beregninger for denne region. Der er ikke væsentlige regionale forskelle i artssammensætningen. Ege-blandskovene i den sjællandske region rummer flere invasive arter, men også flere arter generelt, flere arter af vedplanter, arter af buske og insektbestøvede vedplanter end den østjyske region. I den vestjyske region, der rummer mindre end 7 % af prøvefelterne for naturtypen, er vegetationen rigere på arter generelt i 5 m cirklerne og antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter samt antal skovindikatorarter i 15 m cirklerne.
Der er ikke signifikant forskel på de målte indikatorer for artssammensætning inden for og uden for habitatområderne.
Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i ege-blandskove, i forhold til de øvrige skovtyper, er rig på plantearter, og at der optræder mange forskellige vedplanter. Dette skyldes formodentlig, at den forstlige drift prioriterer eg, som tillader mere lys i skovbunden end bøg.
Stilk-eg er registreret i stort set alle 5 m cirkler i ege-blandskov og udgør tre ud af fire af stammerne med en diameter over 40 cm. Stilk-eg i udspring.
Foto: Peter Wind, AU
Stor fladstjerne er registreret i hver anden 5 m cirkel i ege-blandskov og udgør dermed en af de hyppigst registrerede planter i urtelaget.
Foto: Peter Wind, AU
Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
