Skovenes tilstand er dokumenteret ved en række indikatorer, der afspejler skovenes strukturelle variation, skovkontinuitet, påvirkninger fra skovdrift og de hydrologiske forhold. Indikatorernes udbredelse på de kortlagte arealer er registreret i kategorier og fordelingen af hver enkelt er vist i Figur 9160.101.
Kortlægningsdata viser, at de kortlagte forekomster med ege-blandskov er relativt mørke og tætte med et højt kronedække, relativt få skovlysninger, men også nogle artsrige skovbryn og en relativt stor dækning af artsrig underskov. Kronedækket er relativt høj i ege-blandskov og på 76 % af arealet dækker træernes kroner mere end 90 % af arealet, hvilket indikerer, at der ikke trænger meget lys ned gennem kronelaget. De dominerende træarter i ege-blandskov er stilk-eg (almindelig eg), der er et lystræ (Ellenbergs indikatorværdi for lys er 7), og bøg, der er et skyggetræ (lysværdi på 3), der ikke slipper ret meget lys gennem kronelaget. Ydre skovbryn findes i skove, der støder op til lysåbne arealer, mens indre skovbryn forekommer i forbindelse med lysninger inde i skoven. Ydre og indre skovbryn med naturlig lysåben vegetation er relativt udbredte i ege-blandskov. Således er der fravær af skovbryn på mere end 40 % af det kortlagte areal med ege-blandskov, men der er også artsrige skovbryn på næsten 30 % af arealet. Tilsvarende udgør skovlysninger med blomstrende urter og buske og lysstillede vandhuller en relativt lille andel af det kortlagte areal. Artsrig underskov af buske og træer, der ikke er en af hovedtræarterne, udgør en relativt stor andel af det kortlagte areal med ege-blandskov. Naturlige forstyrrelser i form af bid, barkskrælning og fejning fra hjortevildt eller husdyr vurderes generelt at være vigtige for at skabe variation i skoven i form af lys, veterantræer og dødt ved. Der er registreret spor efter forstyrrelser i form af vildtbid på 18 % af arealet med ege-blandskov, og omfattende forstyrrelser af vedplanterne på 7 %. Skovbunden har et åbent vegetationsdække og tilsvarende en relativt høj dækning af bar jord, førne og blade. Endelig er der registreret invasive arter på en relativt lille andel af det kortlagte areal med ege-blandskov (se også Tabel 9160.103).
En stor gruppe af arter er knyttet til overfladen af gamle træer (epifytter) og til ved under nedbrydning, både i hulheder eller rådne partier på ellers levende træer og i døde grene og stammer. Disse levesteder er direkte påvirkede af forstlig hugst af biologisk unge træer og fjernelse af dødt ved. De kortlagte arealer med ege-blandskov rummer få store træer, få levende træer med hulheder og råd, mosser og laver samt meget lave mængder af dødt ved.
Antallet af store hjemmehørende træer er en væsentlig indikator for skovenes biologiske tilstand, idet det afspejler intensiteten af skovdriften og fordi gamle træer udvikler særlige strukturer (furet bark, hulheder mv.), som er værdifulde for skovens insekt- og epifytsamfund. Der er relativt få store træer på de kortlagte forekomster med ege-blandskov og mindre end 32 % af arealet rummer mere end 6 store træer pr. ha. Dette er overensstemmende med resultaterne fra kontrolovervågningens prøvefelter, hvor der i gennemsnit er registreret 5.9 store træer pr. ha. Der er registreret mere end 6 liggende døde stammer på blot 33 % og mere end 6 stående døde stammer på 7 % af det kortlagte areal med ege-blandskov. Tilsvarende er der fundet mindre end 1 liggende død stamme på 22 % og mindre end 1 stående død stamme på 52 % af det kortlagte areal. Det døde ved findes fortrinsvis som efterladte vedstykker på skovbunden, nedfaldne grene eller væltede stammer (liggende dødt ved), og i mindre omfang som stående døde træer, væltede døde træer med rodkontakt og døde grene på levende stammer (stående dødt ved). I kortlægningen registreres det døde ved som antallet af relativt store vedstykker, der opfylder mindstemålene på en diameter over 20 cm og en længde over 2 m. Mængden af dødt ved kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med kontrolovervågningens og Danmarks Skovstatistiks opgørelser af rumfanget af det døde ved (Johansen m.fl. 2013). Antallet af døde stammer understøtter resultaterne fra kontrolovervågningen, der har vist, at mængden af liggende og stående dødt ved i ege-blandskov inden for habitatområderne er meget lav (hhv. 7,6 og 2,5 m3 pr. ha).
Træer med råd eller hulheder skaber levesteder for vedboende arter af svampe og insekter (især biller), men også fugle og pattedyr er knyttet til hulheder og råd i stammen af levende træer. Der er meget få levende træer med hulheder og rådne partier på de kortlagte forekomster med ege-blandskov. Således rummer blot 23 % af arealet mere end 6 træer med hulheder eller råd pr ha, hvilket er markant færre end i kontrolovervågningens prøvefelter, hvor der i gennemsnit er registreret 7 levende træer med hulheder og 13 med rådne partier pr. ha. Denne forskel hænger sammen med, at det er tidskrævende at identificere hulheder og rådne partier, hvorfor kortlægningens mere oversigtlige registreringsmetode typisk vil underestimere omfanget. Endelig er der registreret relativt få levende træer med veludviklet bevoksning af mosser eller hudagtige eller buskede laver på stammer og grene. Blot på 17 % af arealet er der registreret mere end 6 træer pr ha med mosser og laver.
Kortlægningsdata viser, at der er nogen spor efter skovdrift i form af hugst og tynding af træer, jordbearbejdning og i mindre omfang kørespor efter tunge maskiner i ege-blandskov inden for habitatområderne. Der er således registreret mindre end 1 træstub eller stød pr ha efter tidligere hugstindgreb på 50 % af det kortlagte areal og på 8 % af arealet er der mere end 20 stubbe eller stød pr ha. Der er ingen tegn på jordbearbejdning i forbindelse med anlæggelse af nye skovarealer og til fremme af selvforyngelsen på stort set hele det kortlagte areal. Der er i mindre omfang spor efter tunge skovningsmaskiner uden for befæstede veje. En relativt lille andel af arealet med ege-blandskov er domineret af unge/tynde stammer (diameter < 5 cm) af de træarter, der er typiske for naturtypen (fx stilk-eg og bøg). På 2 % af det kortlagte areal er der således udbredt dominans af unge stammer (på 50-100 % af arealet).
De hydrologiske forhold i ege-blandskov er dokumenteret ved omfanget af afvanding, samt forekomsten af naturlige vandløb og udbredelsen af vandhuller og vådområder. Ege-blandskov findes fortrinsvis på naturligt veldrænet bund eller på fugtig-våd bund med moderat afvanding. Der er relativt få vandløb og meget spredt forekomst af vådområder i form af skovsøer, skovsumpe og moser. Omtrent halvdelen af arealet findes på naturligt veldrænet bund eller på fugtig-våd bund uden synlig afvanding i form af grøfter og dræn. På 47 % af arealet med ege-blandskov er der tegn på moderat afvanding i form af grøfter, der ikke fungerer eller ikke er vedligeholdt, mens der er tydelige tegn på vedligeholdte og nygravede grøfter på 5 % af arealet. Ege-blandskov rummer få vandløb og på 88 % af arealet er der ikke registreret vandløb, mens der er vandløb i naturligt leje på blot 6 %. Endelig er der fravær eller meget spredt forekomst af vådområder på langt hovedparten af arealet med ege-blandskov og kun ganske få kortlagte skove rummer udbredte vådområder i form af skovsøer, skovsumpe og moser.
