Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Elle- og askeskov er skove, som er dannet ved tilgroning af grundvandsfødte kær og moser, ofte med en vis vandbevægelse og med en relativt høj basemætning og pH. Skovtypen er naturligt artsrig og varieret i kraft af relativt gode lysforhold og småskala-forskelle i hydrologi og mikrotopografi (elletrunter og småholme mellem strømmende og sivende vand). El er ofte dominerende, og der er typisk indslag af ask og elm og en række forskellige buskarter og urter.

Indikatorer

Artssammensætningen i elle- og askeskov er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter og skovindikatorarter i 5 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske samt udbredelsen af laver.

Endelig er antallet af invasive arter i 5 m cirklerne inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Der er i gennemsnit registreret 13,3 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i elle- og askeskov, og omtrent en fjerdedel af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til de øvrige skovtyper er vegetationen således relativt rig på arter.

Der er i gennemsnit registreret 6,5 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i elle- og askeskov, hvoraf hovedparten (6,3) er naturligt hjemmehørende. Ud over rød-el, der er registreret i stort set alle dokumentationsfelter (95 %), er ask (57 %), ahorn (45 %), bøg (34 %), almindelig røn (32 %), dun-birk (26 %), stilk-eg (almindelig eg) (24 %), skov-elm (19 %), grå-el (19%), vorte-birk (12 %) og rød-gran (7 %) de hyppigste træer. Rød-el udgør 3 ud af 4 træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af grå-el (6 %), dun-birk (4 %), ask (4 %) og ahorn (3 %). De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm er også primært rød-el (61 %) og grå-el (10 %), men også vorte-birk (8 %), dun-birk (5 %) og ask (4 %) forekommer.

Der er registreret relativt mange arter af buske i elle- og askeskov, med 1,3 arter i gennemsnit i 15 m cirklerne. Med forekomst i én ud af tre cirkler er grå-pil den mest udbredte art, efterfulgt af hassel (30 %), éngriflet hvidtjørn (21 %), almindelig hæg (21 %), almindelig hyld (21 %), solbær (20 %), kvalkved (11 %), almindelig hvidtjørn (10 %), benved (10 %), tørst (9 %), almindelig gedeblad (8 %) og have-ribs (7 %). Fugle-kirsebær og yderligere 29 arter af buske findes i mindre end 5 % af cirklerne. 

Mange vedplanter i elle- og askeskov er vindbestøvede, men mere end halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (3,7 ud af 6,5 arter) er insektbestøvede, med ask, ahorn, grå-pil, almindelig røn, éngriflet hvidtjørn, almindelig hæg, almindelig hyld, solbær, kvalkved og almindelig hvidtjørn som de hyppigste arter. Benved og yderligere 42 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne.

Stor nælde og mose-bunke er de mest udbredte arter i urtelaget i elle- og askeskov med forekomst i hhv. 66 og 51 af 5 m cirklerne. Herudover er almindelig rapgræs (44 %), hindbær (41 %), almindelig mjødurt (41 %), kær-star (34 %), smalbladet mangeløv (31 %), bredbladet mangeløv (30 %), bittersød natskygge (28 %), eng-rørhvene (27 %), feber-nellikerod (26 %), dunet steffensurt (26 %), almindelig fredløs (24 %), tagrør (23 %), fjerbregne (2 3%), stinkende storkenæb (21 %) og akselblomstret star (21 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dækningen af dværgbuske er meget lav.

I elle- og askeskov er jordboende laver stort set er fraværende.         

Elle- og akseskov vurderes at være potentielt levested for 14 af de 25 træboende indikatorarter (Nygaard m.fl. 2013). Men hele 18 indikatorarter er registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 8 arter af vedboende svampe, 8 mosser og 2 laver. Blot 3 indikatorarter er dog registreret i mindst 10 % af 15 m cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 0,91 indikatorarter med tøndersvamp som den mest udbredte art (22 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af elle-spejlporesvamp (15 %), slank stammemos (1 0%), stor stammemos (9,6 %), birkeporesvamp (9 %), rødmende læderporesvamp (8 %) og randbæltet hovporesvamp (6 %).

Der er registreret invasive arter i 5 % af 5 m cirklerne med elle- og askeskov, hvilket er en relativt lille andel i forhold til de fleste andre skovtyper. De hyppigste arter er glansbladet hæg (2 % af prøvefelterne), kæmpe-bjørneklo, hvid snebær og sitka-gran (alle 1 %).

Udvikling

Der er ingen signifikante ændringer i antal arter, antal arter af vedplanter (herunder antal buske og insektbestøvede vedplanter), udbredelsen af laver, dækningen af dværgbuske eller forekomsten af invasive arter i 5 m cirklerne eller antal skovindikatorarter i 15 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringsmetoderne af vedplanterne er ændret fra første til anden programperiode.

Geografiske mønstre

De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de to østlige regioner. I den nordjyske region er vedplantediversiteten, udtrykt ved antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, lavere end i de tre andre regioner, ligesom der er registreret flest skovindikatorarter. I Vestjylland er der flere arter af invasive arter i 5 m cirklerne, men også en højere diversitet af vedplanter.

Overvågningsstationerne for elle- og askeskov er fordelt nogenlunde ligeligt inden for og uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der er signifikant færre arter af vedplanter og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne inden for habitatområderne end uden for. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætningen i elle- og askeskove.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i elle- og askeskov er præget af næringselskende fugtigbundsplanter med en relativt høj diversitet i kraft af det forholdsvis lyse skovmiljø.

91E0 Elle- og Askeskov, foto: Henriette Bjerregaard, MST
Elle- og askeskovene er en basisk og relativt næringsrig naturtype med stor diversitet af vedplanter og urter. Elle- og askeskov med kær-høgeskæg ved Hinge Sø.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST

Referencer

Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.