Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Næringsstatus

Indikatorer

Næringsstatus i elle- og askeskov er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og naturpleje, der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Den gennemsnitlige pH målt direkte i jordvandet i felten i elle- og askeskov er 7,1, og næsten alle målingerne ligger mellem 6 og 8. Ved sammenligning med andre naturtyper skal det bemærkes, at værdierne ligger omtrent en pH-enhed højere i vandprøver end i jordprøver. Surhedsgraden i elle- og askeskov er sammenlignelig med kildevæld og rigkær, og med undtagelse af bøg på kalk ligger pH væsentligt over de øvrige skovtyper (selv når der tages højde for prøvetagningen).

C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i elle- og askeskove er 14,4, hvilket til dels kan forklares ved elletræernes evne til at fiksere kvælstof. Ratioen er sammenlignelig med ege-blandskov og bøg på muld, men lavere end i de øvrige skovtyper. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også er stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010).

Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i elle- og askeskove er 5,7, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige til næringsrige levesteder. Hovedparten af prøvefelterne rummer en relativt næringsrig vegetation med indikatorværdier mellem 4 og 6, hvor rød-el, stor nælde, ask, ahorn, almindelig rapgræs, hindbær, almindelig mjødurt, kær-star, bøg, grå-pil, hassel, bredbladet mangeløv og bittersød natskygge er hyppige, mens mindre dele af arealet er lidt mere næringsfattigt, med mose-bunke, almindelig røn, smalbladet mangeløv, dun-birk, grå-el og lyse-siv som de hyppigste arter.

Udvikling

Da der kun indsamles jordprøver til analyser af C/N-forhold og basemætning én gang i hver programperiode, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i disse parametre i perioden 2007-2016. Eftersom der er ganske få målinger af pH, har det ikke været muligt at undersøge ændringerne i perioden. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for næringsstatus i elle- og askeskov.

Geografiske mønstre

De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de to østlige regioner. I den nordjyske region er jordbundens pH lavere end i de tre andre regioner.

Der er ikke signifikant forskel på de målte indikatorer for næringsstatus inden for og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at elle- og askeskov generelt er en basisk og relativt næringsrig skovtype. Vi har ikke baselinedata for skovtypen, som kan bruges til at vurdere værdierne for næringsstatus i forhold til skovtypens naturlige variation.

Referencer

Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.

Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.