Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Skovbevokset tørvemose er et sent successionsstadium på næringsfattige moser og hængesække, hvor terrestrificeringen er så fremskreden, at træer som pil, birk, bævreasp, skovfyr, rødgran og tørst kan etablere sig. Skovtypen er lysåben med et fugtigt mikroklima og rig på tørvemosser og bladmosser samt epifytiske laver og mosser, som ynder at vokse i det lyse og fugtige mikroklima. Der er også mulighed for et artsrigt urte- og busklag med insektbestøvede planter.

Indikatorer

Artssammensætningen i skovbevokset tørvemose er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter og skovindikatorarter i 5 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske samt udbredelsen af laver.

Endelig er antallet af invasive arter i 5 m cirklerne inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Der er i gennemsnit registreret 13,5 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i skovbevokset tørvemose, og godt 15 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til de øvrige skovtyper er vegetationen således relativt rig på arter.

Der er i gennemsnit registreret 6,4 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i skovbevokset tørvemose, hvoraf hovedparten (6) er naturligt hjemmehørende. Ud over dun-birk, der er registreret i stort set alle dokumentationsfelter (94 %), er almindelig røn (65 %), stilk-eg (almindelig eg) (61 %), rød-gran (47 %), bøg (36 %), vorte-birk (29 %), bævreasp (16 %), skov-fyr (15 %), sitka-gran (14 %), rød-el (11 %), ahorn (9 %), ask (5 %) og selje-røn (5 %) de hyppigste træer. Dun-birk udgør 2 ud af 3 træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af vorte-birk (8 %), rød-gran (5 %) og bævreasp (3 %). De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm er også primært dun-birk (4 1%), men også rød-gran (25 %), vorte-birk (16 %) og bævreasp (5 %) forekommer.

Der er registreret relativt mange arter af buske i skovbevokset tørvemose, med 1,6 arter i gennemsnit i 15 m cirklerne. Med forekomst i halvdelen af cirklerne er tørst den klart mest udbredte art, efterfulgt af grå-pil (35 %), almindelig gedeblad (24 %), øret pil (13 %), éngriflet hvidtjørn (13 %), hassel (11 %), mose-pors (11 %), glansbladet hæg (9 %), almindelig hyld (5 %), solbær (3 %), almindelig hvidtjørn (3 %) og fugle-kirsebær (3 %). Yderligere 22 arter findes i få procent af cirklerne.                

Mange vedplanter i skovbevokset tørvemose er vindbestøvede, og mindre end halvdelen af vedplantearterne i 15 m cirklerne (2,7 ud af 6,4 arter) er insektbestøvede, med almindelig røn, tørst, grå-pil, almindelig gedeblad, øret pil, éngriflet hvidtjørn, glansbladet hæg, ahorn, ask, almindelig hyld og selje-røn som de hyppigste arter. Solbær og yderligere 27 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne.

Blåtop og smalbladet mangeløv er de mest udbredte arter i urtelaget i skovbevokset tørvemose med forekomst i hhv. 69 og 61 % af 5 m cirklerne. Herudover er bølget bunke (42 %), hindbær (34 %), mose-bunke (27 %), skovstjerne (24 %), bredbladet mangeløv (22 %), lyse-siv (22 %), almindelig star (19 %), fløjlsgræs (16 %), tagrør (15 %), brombær (15 %), eng-rørhvene (15 %), blåbær (15 %), skovsyre (14 %), stor nælde (13 %), tue-kæruld (13 %), stor fladstjerne (13 %), kær-tidsel (12 %), kær-snerre (12 %), almindelig rapgræs (11 %) og hedelyng (11 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dækningen af dværgbuske er lav.

I skovbevokset tørvemose er der registreret jordboende laver i 4 % af 5 m cirklerne.

Skovbevokset tørvemose vurderes at være potentielt levested for 9 af de 25 træboende indikatorarter (Nygaard m.fl. 2013). Men hele 15 indikatorarter er registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 8 arter af vedboende svampe, 6 mosser og 1 lav. Blot 2 indikatorarter er registreret i mere end 10 % af 15 m cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 1,04 indikatorarter, med birkeporesvamp og tøndersvamp som de mest udbredte indikatorarter (hhv. 46 og 43 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af randbæltet hovporesvamp (5 %), rødmende læderporesvamp (2 %) og flad lakporesvamp (2 %).

Der er registreret invasive arter i en sjettedel af 5 m cirklerne med skovbevokset tørvemose, hvilket er en relativt stor andel i forhold til de fleste andre skovtyper. De hyppigste arter er sitka-gran (9 % af prøvefelterne), glansbladet hæg (6 %) og hvid-gran (2 %).

Udvikling

Der er ingen signifikante ændringer i antal arter generelt, antal arter af vedplanter (herunder antal buske og insektbestøvede vedplanter), udbredelsen af laver, dækningen af dværgbuske eller forekomsten af invasive arter i 5 m cirklerne eller i antallet af skovindikatorarter i 15 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringsmetoderne af vedplanterne er ændret fra første til anden programperiode.

Geografiske mønstre

De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de nord- og østjyske regioner. I den østjyske region, hvor der er flest overvågningsstationer for naturtypen, er der registreret flest arter, og diversiteten af buske og insektbestøvede vedplanter er også lidt højere end i især den nordjyske og sjællandske region. I de sjællandske skove er vegetationen fattigere på arter end i de øvrige regioner, men der er en større udbredelse af laver. Skovene i den vestlige region rummer færre skovindikatorarter, men flere invasive arter end i de øvrige tre regioner.

To ud af fem overvågningsstationer for skovbevokset tørvemose ligger inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der er signifikant færre arter i 5 m cirklerne samt færre arter af vedplanter og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne inden for habitatområderne end uden for. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætningen i skovbevokset tørvemose.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i skovbevokset tørvemose generelt er relativt artsrig, og der er indslag af mange vedplanter, som vil have svært ved at etablere sig på mosebund – fx eg, hvidtjørn, hassel og hyld.

Referencer

Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.