Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Næringsstatus

Indikatorer

Næringsstatus i skovbevokset tørvemose er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og naturpleje, der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Den gennemsnitlige pH målt direkte i jordvandet i felten i skovbevokset tørvemose er 5,5, og der er en meget stor spredning i de målte værdier (3-7,5). Ved sammenligning med andre naturtyper skal det bemærkes, at værdierne ligger omtrent en pH-enhed højere i vandprøver end i jordprøver. Surhedsgraden i skovbevokset tørvemose er noget højere end i de sure mosetyper (fx nedbrudt højmose og hængesæk) og de fleste andre skovtyper (selv når der tages højde for prøvetagningen), mens pH er væsentligt lavere end i elle- og askeskov.

C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i skovbevokset tørvemose er 22,1, hvilket er højere end i de øvrige skovtyper. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også er stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010).

Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i skovbevokset tørvemose er 4, hvilket er kendetegnende for næringsfattige til moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede skove, der spænder fra relativt næringsfattig vegetation med dun-birk, blåtop, almindelig røn, smalbladet mangeløv, bølget bunke, mose-bunke og skovstjerne til en relativt næringsrig vegetation med blandt andre grå-pil, hindbær, almindelig gedeblad, fløjlsgræs, tagrør og eng-rørhvene.

Udvikling

Da der kun indsamles jordprøver til analyser af C/N-forhold én gang i hver programperiode, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i disse parametre i perioden 2007-2016. Eftersom der er ganske få målinger af pH, har det ikke været muligt at undersøge ændringerne i perioden. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for næringsstatus i skovbevokset tørvemose.

Geografiske mønstre

De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de nord- og østjyske regioner. I den østjyske region, hvor der er flest overvågningsstationer for naturtypen, er der en højere pH i jordbunden og en større andel af næringselskende arter. Skovene i den vestlige region har en lavere pH i jordbunden.

To ud af fem overvågningsstationer for skovbevokset tørvemose ligger inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at jordbundens pH er signifikant lavere inden for habitatområderne, mens C/N-forholdet er højere. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for næringsstatus i skovbevokset tørvemose.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at skovbevokset tørvemose generelt er en moderat næringsfattig skovtype på kulstofrig tørvebund. For at kunne vurdere tilstanden i skovbevokset tørvemose er der behov for en bedre beskrivelse af baseline for naturtypen.

Referencer

Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.

Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.