Aarhus Universitets segl

Næringsstatus

Indikatorer

Næringsstatus i skovklit er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og naturpleje, der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Den gennemsnitlige pH målt i laboratorie på tørret jord udtaget fra de øverste jordlag i skovklit er 3,4, og næsten alle målingerne ligger mellem 3 og 3,6. Det peger således på, at skovklitter sammen med indlandsheder, vinteregeskov og stilkegekrat hører til de mest sure naturtyper i Danmark.

C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i skovklit er 20,6, hvilket er lidt lavere end i klitheder, men højere end i de fleste andre skovtyper. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også er stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010).

Den gennemsnitlige basemætning i den øverste del af jordbunden i skovklit er 20,5, hvilket er en relativt høj andel af udbyttelige basekationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til naturtypens lave pH. Det hænger formodentlig sammen med tilførslen af salte fra havet i de kystnære skove. 

Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i skovklit er 3,4, hvilket er kendetegnende for næringsfattige levesteder. Hovedparten af prøvefelterne rummer en relativt næringsfattig vegetation med en indikatorværdi mellem 2,5 og 3,5, hvor bølget bunke, sand-star, skov-fyr, håret frytle, hedelyng, sitka-gran, revling, almindelig kohvede, blåtop og skovstjerne er hyppige. Nogle skovklitter rummer en mere næringsrig vegetation med bævreasp, selje-røn, bøg, eng-rapgræs, éngriflet hvidtjørn, bjerg-rørhvene, tørst og fløjlsgræs.

Udvikling

Da der kun indsamles jordprøver til analyser af C/N-forhold og basemætning én gang i hver programperiode, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i disse parametre i perioden 2007-2016. Eftersom der er ganske få målinger af pH, har det ikke været muligt at undersøge ændringerne i perioden. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for næringsstatus i skovklit.

Geografiske mønstre

De overvågede skove er nogenlunde ligeligt fordelt mellem den nordjyske, den vestjyske og den sjællandske region, mens der ikke er udlagt overvågningsstationer i Østjylland og på Fyn. Der er for få registreringer af de jordbundskemiske målinger til en regional sammenligning. I de sjællandske skove peger sammensætningen af plantearter i 5 m cirklerne på en større tilgængelighed af næringsstoffer end i de to jyske regioner.

Da der ikke er udlagt overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på tilstanden inden for og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at skovklit ligner de lysåbne, tørre klittyper med lav pH og et relativt høj C/N-forhold, dog lavere end klitheder, antageligt fordi omsætningen af kulstof er højere i skovklitter end i de dværgbuskdominerede klitheder.

2180 Skovklit, foto: Peter Wind, AU
Vegetationen i skovklit er relativt næringsfattig, og arter såsom hedelyng er hyppige.
Foto: Peter Wind, AU

Referencer

Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.

Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.