Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Stilkegekrat er egeskove på mager, sur bund, hvor stilk-eg dominerer. Træsammensætningen kan være artsrig, og der er ofte et rigt bunddække af bregner og andre nøjsomhedsplanter.

Indikatorer

Artssammensætningen i stilkegekrat er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter og skovindikatorarter i 5 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske samt udbredelsen af laver.

Endelig er antallet af invasive arter i 5 m cirklerne inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Der er i gennemsnit registreret 13,3 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i stilkegekrat, og knap 15 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til de øvrige egeskovstyper, især vinteregeskov, er vegetationen således relativt rig på arter.

Der er i gennemsnit registreret 6,6 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i stilkegekrat, hvoraf hovedparten (6,1) er naturligt hjemmehørende. Ud over stilk-eg (almindelig eg), der er registreret i stort set alle dokumentationsfelter (97 %), er almindelig røn (78 %), bøg (45 %), bævreasp (41 %), rød-gran (27 %), dun-birk (23 %), ahorn (18 %), almindelig ædelgran (9 %), skov-elm (8 %), vorte-birk (7 %), sitka-gran (7 %) og skov-æble (6 %) de hyppigste træer. Stilk-eg (almindelig eg) udgør 2 ud af 3 træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af bævreasp (6 %), almindelig røn (4 %), bøg (4 %) og hassel (3 %). De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm er også primært stilk-eg (almindelig eg) (24 %), men også bævreasp (18 %), rød-gran (14 %) og bøg (14 %) forekommer.

Der er registreret relativt mange arter af buske i stilkegekrat, med 1,7 arter i gennemsnit i 15 m cirklerne. Med forekomst i to ud af tre cirkler er almindelig gedeblad den klart mest udbredte art, efterfulgt af tørst (47 %), hassel (33 %), glansbladet hæg (28 %), almindelig hyld (22 %), éngriflet hvidtjørn (12 %), fugle-kirsebær (8 %), ene (7 %), vedbend (6 %) og almindelig hæg (6 %). Yderligere 18 arter findes i mindre end 5 % af cirklerne.  

Mange vedplanter i stilkegekrat er vindbestøvede, men mere end halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (3,4 ud af 6,6 arter) er insektbestøvede, med almindelig røn, almindelig gedeblad, tørst, glansbladet hæg, almindelig hyld, ahorn, éngriflet hvidtjørn, fugle-kirsebær, skov-æble, vedbend, almindelig hæg og selje-røn (5 %) som de hyppigste arter. Ask og yderligere 21 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne.

De mest udbredte urter og græsagtige planter i stilkegekrat er bølget bunke (49 %), stor fladstjerne (46 %), skovsyre (41 %), majblomst (38 %), hindbær (37 %), håret frytle (33 %), bredbladet mangeløv (29 %), hvid anemone (28 %), brombær (27 %), skovstjerne (27 %), miliegræs (25 %), smalbladet mangeløv (22 %), pille-star (22 %) og blåtop (20 %). Dækningen af dværgbuske er lav.

I stilkegekrat er der registreret jordboende laver i blot 1,4 % af 5 m cirklerne.

Stilkegekrat vurderes at være potentielt levested for 14 af de 25 træboende indikatorarter (Nygaard m.fl. 2013), men hele 19 indikatorarter er registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 10 arter af vedboende svampe, 6 mosser og 3 laver. Dog er blot 3 af disse registreret i mere end 10 % af 15 m cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 0,83 indikatorarter med slank stammemos som den mest udbredte indikatorart (28 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af stor stammemos (18 %), tøndersvamp (11 %), stiv ruslædersvamp (5 %) og krybende silkemos (4 %).

Der er registreret invasive arter i en tredjedel af 5 m cirklerne med stilkegekrat, hvilket er en relativt stor andel i forhold til de øvrige egeskovstyper. De hyppigste arter er glansbladet hæg (23 % af prøvefelterne), almindelig ædelgran (7 %), sitka-gran (3 %), bjerg-fyr og hvid-gran (begge 1 %).

Udvikling

Der er en signifikant stigning i antal invasive arter i 5 m cirklerne på 0,02 arter om året i perioden. Der er ingen signifikante ændringer i antal arter generelt, antal arter af vedplanter (herunder antal buske og insektbestøvede vedplanter), dækningen af dværgbuske i 5 m cirklerne eller antal skovindikatorarter i 15 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringsmetoderne af vedplanterne er ændret fra første til anden programperiode.

Geografiske mønstre

De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de tre vestligste regioner. I den sjællandske region er der færre end 10 prøvefelter, hvorfor der ikke er lavet beregninger for denne del af landet. I den vestjyske region, hvor der er flest overvågningsstationer for naturtypen, er der registreret flest arter og en større dækning af dværgbuske, men også flere invasive arter i 5 m cirklerne, ligesom diversiteten af buske og insektbestøvede vedplanter er noget lavere end i de øvrige regioner. De nordjyske stilkegekrat rummer færre invasive arter, men også færre arter af vedplanter og skovindikatorarter.

Overvågningsstationerne for stilkegekrat er fordelt nogenlunde ligeligt inden for og uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter og færre invasive arter i 5 m cirklerne samt flere skovindikatorarter i 15 m cirklerne, men også en lavere dækning af dværgbuske inden for habitatområderne end uden for. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for stilkegekrat.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i stilkegekrat generelt er artsrig, men at der sker en fremgang for invasive arter, hvoraf glansbladet hæg er den almindeligste.

Referencer

Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.