Næringsstatus i stilkegekrat er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og naturpleje, der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode.
Tilstand 2011-2016
Den gennemsnitlige pH målt i laboratorie på tørret jord udtaget fra de øverste jordlag i stilkegekrat ligger i gennemsnit på 3,5, og næsten alle målingerne ligger mellem 3 og 4. Surhedsgraden er således sammenlignelig med vinteregeskov, men noget lavere end i ege-blandskov.
C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i stilkegekrat er 21,4, hvilket er højere end i ege-blandskov og vinteregeskov. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også er stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010).
Den gennemsnitlige basemætning i den øverste del af jordbunden i stilkegekrat er 12,8, hvilket er marginalt højere end i vinteregeskov, men væsentligt lavere end i ege-blandskov. Det tyder på, at den sure jordbund har en meget begrænset evne til at binde basekationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) og modvirke forsuring.
Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i stilkegekrat er 4,6, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede skove. De spænder fra en relativt næringsfattig vegetation med almindelig gedeblad, tørst, stor fladstjerne, bøg, bævreasp, hindbær, hassel, bredbladet mangeløv, miliegræs og almindelig hyld til en relativt næringsrig vegetation med almindelig røn, bølget bunke, skovsyre, majblomst, håret frytle, hvid anemone og skovstjerne.
Udvikling
Da der kun indsamles jordprøver til analyser af C/N-forhold og basemætning én gang i hver programperiode, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i disse parametre i perioden 2007-2016. Eftersom der er ganske få målinger af pH, har det ikke været muligt at undersøge ændringerne i perioden. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for næringsstatus i stilkegekrat.
Geografiske mønstre
De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de tre vestligste regioner. I den sjællandske region er der færre end 10 prøvefelter, hvorfor der ikke er lavet beregninger for denne del af landet. I den vestjyske region, hvor der er flest overvågningsstationer for naturtypen, er der en mindre andel af næringselskende arter i vegetationen, en surere jordbund, et markant højere C/N-forhold og en lavere basemætning. De nordjyske stilkegekrat har en mindre sur jordbund og en højere basemætning.
Der er ikke signifikant forskel på de målte indikatorer for næringsstatus inden for og uden for habitatområderne.
Sammenlagt viser overvågningsdata, at stilkegekrat er skove på sur og relativt næringsfattig bund. Den udbredte forekomst af hindbær og hyld kunne tyde på en vis ophobning af næringsstoffer i systemet. Vi har ikke baselinedata for skovtypen, som kan bruges til at vurdere værdierne for næringsstatus i forhold til skovtypens naturlige variation.
Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede stilkegekrat. Hassel findes hvor vegetationen er relativt næringsfattig.
Foto: Peter Wind, AU
Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.
Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.
