Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Vinteregeskov er egedominerede skove, hvor vintereg er mere udbredt end stilk-eg.

Indikatorer

Artssammensætningen i vinteregeskov er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter og skovindikatorarter i 5 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske samt udbredelsen af laver.

Endelig er antallet af invasive arter i 5 m cirklerne inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Der er i gennemsnit registreret 9,4 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i vinteregeskov, og ingen af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til de øvrige egeskovstyper er vegetationen således relativt fattig på arter.

Der er i gennemsnit registreret 6 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i vinteregeskov, hvoraf hovedparten (5,8) er naturligt hjemmehørende. Ud over vinter-eg, der er registreret i samtlige dokumentationsfelter, er bøg (83 %), almindelig røn (69 %), avnbøg (51 %), ahorn (20 %), selje-røn (20 %), rød-gran (17 %), stilk-eg (almindelig eg) (14 %), småbladet lind (14 %), ask (14 %), vorte-birk (11 %) og skov-fyr (10 %) de hyppigste træer.

Vinter-eg udgør 2 ud af 5 træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af bøg (31 %), avnbøg (14 %), rød-gran (7 %), almindelig røn (5 %) og spids-løn (2 %). De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm er også primært vinter-eg (26 %), men også rød-gran (22 %), bøg, (15 %) og avnbøg (11 %) forekommer.

Der er i gennemsnit registreret 1 art af buske i 15 m cirklerne i vinteregeskov. Med forekomst i to ud af fem cirkler er almindelig gedeblad den klart mest udbredte art, efterfulgt af tørst (17 %), vedbend (14 %), ene (11 %), almindelig hvidtjørn (11 %), dunet gedeblad (6 %), benved (6 %) og hassel (6 %). Yderligere 6 arter findes i mindre end 5 % af cirklerne.         

Mange vedplanter i vinteregeskov er vindbestøvede, og knap halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (2,7 ud af 6 arter) er insektbestøvede, med almindelig røn, almindelig gedeblad, ahorn, selje-røn, tørst, småbladet lind, vedbend, ask, almindelig hvidtjørn som de hyppigste arter. Spids-løn og yderligere 10 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 10 % af cirklerne.

Bølget bunke er den mest udbredte art i urtelaget i vinteregeskov med forekomst i næsten tre ud af fire 5 m cirkler. Herudover er bølget bunke (71 %), stor fladstjerne (54 %), enblomstret flitteraks (40 %), håret frytle (29 %), pille-star (29 %), lund-rapgræs (2 3%), almindelig kohvede (23 %), liljekonval (20 %), skovsyre (20 %), ørnebregne (17 %), mose-bunke (17 %), stor frytle (14 %), hundegræs (14 %), blåbær (14 %), kryb-hvene (11 %) og vellugtende gulaks (11 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dækningen af dværgbuske er meget lav.

I vinteregeskov er der registreret jordboende laver i 9 % af 5 m cirklerne.

Vinteregeskov vurderes at være potentielt levested for 14 af de 25 træboende indikatorarter (Nygaard m.fl. 2013). Heraf er 8 registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 3 arter af vedboende svampe, 3 mosser og 2 laver. Tre indikatorarter er registreret i mere end 10 % af 15 m cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 0,94 indikatorarter med stiv ruslædersvamp som den mest udbredte indikatorart (43 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af slank stammemos (20 %), grå dugskivesvamp (11 %), tøndersvamp (6 %) og stor stammemos (6 %).

Der er ikke registreret invasive arter i 5 m cirklerne med vinteregeskov, men der er invasive vedplanter i omtrent en tiendedel af 15 m cirklerne, med almindelig ædelgran, sitka-gran og europæisk lærk som de hyppigste arter.

Udvikling

Der er ingen signifikante ændringer i antal arter generelt, antal arter af vedplanter (herunder antal buske og insektbestøvede vedplanter), udbredelsen af laver og antal invasive arter i 5 m cirklerne eller i antallet skovindikatorarter i 15 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringsmetoderne af vedplanterne er ændret fra første til anden programperiode.

Geografiske mønstre

Alle overvågningsstationer ligger i den sjællandske region, og der er ikke beregnet regionale forskelle i indikatorernes fordelinger.

Da der ikke er udlagt overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på artssammensætningen inden for og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vinteregeskov generelt er artsfattig, og at vegetationen er præget af arter knyttet til næringsfattig og sur jordbund.

Referencer

Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.