Tilstand 2011-2016

Der er i gennemsnit registreret 9,4 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i vinteregeskov, og ingen af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til de øvrige egeskovstyper er vegetationen således relativt fattig på arter.

Der er i gennemsnit registreret 6 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i vinteregeskov, hvoraf hovedparten (5,8) er naturligt hjemmehørende. Ud over vinter-eg, der er registreret i samtlige dokumentationsfelter, er bøg (83 %), almindelig røn (69 %), avnbøg (51 %), ahorn (20 %), selje-røn (20 %), rød-gran (17 %), stilk-eg (almindelig eg) (14 %), småbladet lind (14 %), ask (14 %), vorte-birk (11 %) og skov-fyr (10 %) de hyppigste træer.

Vinter-eg udgør 2 ud af 5 træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af bøg (31 %), avnbøg (14 %), rød-gran (7 %), almindelig røn (5 %) og spids-løn (2 %). De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm er også primært vinter-eg (26 %), men også rød-gran (22 %), bøg, (15 %) og avnbøg (11 %) forekommer.

Der er i gennemsnit registreret 1 art af buske i 15 m cirklerne i vinteregeskov. Med forekomst i to ud af fem cirkler er almindelig gedeblad den klart mest udbredte art, efterfulgt af tørst (17 %), vedbend (14 %), ene (11 %), almindelig hvidtjørn (11 %), dunet gedeblad (6 %), benved (6 %) og hassel (6 %). Yderligere 6 arter findes i mindre end 5 % af cirklerne.         

Mange vedplanter i vinteregeskov er vindbestøvede, og knap halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (2,7 ud af 6 arter) er insektbestøvede, med almindelig røn, almindelig gedeblad, ahorn, selje-røn, tørst, småbladet lind, vedbend, ask, almindelig hvidtjørn som de hyppigste arter. Spids-løn og yderligere 10 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 10 % af cirklerne.

Bølget bunke er den mest udbredte art i urtelaget i vinteregeskov med forekomst i næsten tre ud af fire 5 m cirkler. Herudover er bølget bunke (71 %), stor fladstjerne (54 %), enblomstret flitteraks (40 %), håret frytle (29 %), pille-star (29 %), lund-rapgræs (2 3%), almindelig kohvede (23 %), liljekonval (20 %), skovsyre (20 %), ørnebregne (17 %), mose-bunke (17 %), stor frytle (14 %), hundegræs (14 %), blåbær (14 %), kryb-hvene (11 %) og vellugtende gulaks (11 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dækningen af dværgbuske er meget lav.

I vinteregeskov er der registreret jordboende laver i 9 % af 5 m cirklerne.

Vinteregeskov vurderes at være potentielt levested for 14 af de 25 træboende indikatorarter (Nygaard m.fl. 2013). Heraf er 8 registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 3 arter af vedboende svampe, 3 mosser og 2 laver. Tre indikatorarter er registreret i mere end 10 % af 15 m cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 0,94 indikatorarter med stiv ruslædersvamp som den mest udbredte indikatorart (43 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af slank stammemos (20 %), grå dugskivesvamp (11 %), tøndersvamp (6 %) og stor stammemos (6 %).

Der er ikke registreret invasive arter i 5 m cirklerne med vinteregeskov, men der er invasive vedplanter i omtrent en tiendedel af 15 m cirklerne, med almindelig ædelgran, sitka-gran og europæisk lærk som de hyppigste arter.

Udvikling

Der er ingen signifikante ændringer i antal arter generelt, antal arter af vedplanter (herunder antal buske og insektbestøvede vedplanter), udbredelsen af laver og antal invasive arter i 5 m cirklerne eller i antallet skovindikatorarter i 15 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringsmetoderne af vedplanterne er ændret fra første til anden programperiode.

Geografiske mønstre

Alle overvågningsstationer ligger i den sjællandske region, og der er ikke beregnet regionale forskelle i indikatorernes fordelinger.

Da der ikke er udlagt overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på artssammensætningen inden for og uden for habitatområderne.