Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Skovstruktur

Fælles for skovene er, at der knytter sig en stor gruppe af arter til overfladen af gamle træer (epifytter) og til ved under nedbrydning, både i hulheder eller rådne partier på ellers levende træer og i døde grene og stammer (Müller & Butler 2010; Paillet m.fl. 2010; Stokland m.fl. 2012). En tommelfingerregel siger, at det er en tredjedel af skovenes samlede biodiversitet, som er knyttet til døende træer og dødt ved (Larsson 2011). Denne del af skovens biodiversitet må betragtes som særligt truet, idet levestederne er direkte påvirkede af forstlig hugst af biologisk unge træer og fjernelse af dødt ved. Antallet af store hjemmehørende træer er en væsentlig indikator for skovenes biologiske tilstand, både fordi det siger noget om intensiteten af skovdriften, herunder rekruttering af dødt ved, og fordi gamle træer udvikler særlige strukturer (furet bark, hulheder mv.), som er værdifulde for skovens insekt- og epifytsamfund. Træer med råd eller hulheder er gode indikatorer for vedboende arter (Winter & Möller 2008). Mange arter af svampe og insekter, især biller, men også fugle og pattedyr er knyttet til hulheder og råd i stammen af levende træer. Nogle typer af skader kan desuden forandre træets vækstprocesser og barkens struktur og kemi til fordel for en række epifytter og nedbrydere.

Indikatorer

Skovstrukturen i vinteregeskov er dokumenteret ved antal træer og buske med en diameter over 10 cm i 5 m cirklerne og antal store træer, antal levende træer med hulheder og råd samt mængden af dødt ved i 15 m cirklerne. Det døde ved er opgjort ved den samlede mængde dødt ved, nedbrudt dødt ved (nedbrydningsklasse 3 til 5) samt liggende og stående dødt ved. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af lave (under 1 m) og høje (over 1 m) vedplanter, kronedækningen og den gennemsnitlige Ellenbergs indikatorværdi for lys som udtryk for, hvor meget lys der trænger ned gennem kronelaget. Endelig er opgjort det hegnede og befæstede areal i 15 m cirklerne.

Resultater 2007-2016

Tilstand 2011-2016

Lys

Den gennemsnitlige dækning af høje vedplanter (over 1 m) i vinteregeskov er 95 %, mens de lave vedplanter blot dækker 3 %. Kronedækningen er i gennemsnit 98 %, og ingen prøvefelter har en dækning under 80 %. Da kronedækningen måles som andelen af kvadrater i et konvekst densiometer, der blot berøres af trækroner, er indikatoren i højere grad et udtryk for fordelingen af kronelaget end for, hvor meget lys der trænger igennem. Det skal bemærkes, at prøvetagningen i NOVANA kun omfatter de dele af skovene, der er domineret af træer (Miljøstyrelsen 2016), og at der derfor mangler et mål for lysningernes andel af skovarealet på en større skala.

De dominerende træarter i vinteregeskov er vinter-eg, der er et lystræ (Ellenbergs indikatorværdi for lys er 6), og bøg, der er et skyggetræ (lysværdi på 3), der ikke slipper ret meget lys gennem kronelaget. Den gennemsnitlige Ellenbergs indikatorværdi for lys i 5 m cirklerne er 5,2, og vegetationen er således tilpasset en begrænset tilgængelighed af lys.

Overvågningsdata bekræfter, at vinteregeskovene er relativt skyggede, og at der ikke slipper ret meget lys ned gennem kronelaget.

Befæstede arealer udgør en forsvindende lille andel af arealet i 15 m cirklerne og er fraværende i hovedparten af cirklerne. Der er ikke registreret arealer, som er hegnede mod rådyrgræsning på unge træer.

Hulheder og råd

I vinteregeskov er der fundet relativt få levende træer med mikrohabitater i form af hulheder eller rådne partier, der kan fungere som levested for vedlevende arter, der lever i og af dødt ved (fx svampe og insekter), men også arter, der blot udnytter hulheder til at bo i (fx hulrugende fugle og flagermus). I NOVANA-programmet registreres antal levende træer med hhv. hulheder og rådne partier hver for sig, men det vil ofte være de samme træer, der rummer begge typer af mikrohabitater.

I 15 m cirklerne er der i gennemsnit registreret 0,8 levende træer med egentlige hulheder (dybere end 5 cm) eller huller i barken med underliggende råd og smuld, hvilket svarer til 1,9 % af stammerne med en diameter over 20 cm. Der er ingen cirkler med mere end 4 træer med hulheder, og de mangler helt i mere end halvdelen. Der er i gennemsnit registreret 0,4 træer med større områder med løsnende bark eller blotlagt ved med tydelige tegn på nedbrydning af veddet, svarende til 0,9 % af stammerne med en diameter over 20 cm. Der er ingen cirkler med mere end 2 træer med rådne partier, og de mangler helt i to ud af tre cirkler.

Stammer og store træer

Vinteregeskov har i gennemsnit 391 træer og buske per hektar med en diameter over 10 cm, og 2 ud af 5 opmålte stammer har en diameter mellem 10 og 20 cm (Figur 9170.3). I gennemsnit er der registreret 2,49 stammer med en diameter på 10-40 cm i 5 m cirklerne og 5,29 stammer med en diameter over 40 cm i 15 m cirklerne. Vinter-eg (39 % af stammerne) og bøg (31 %) er de mest udbredte arter, efterfulgt af avnbøg (14 %), rød-gran (7 %), almindelig røn (5 %) og spids-løn (2,3 %). Der er udelukkende registreret stammer med hjemmehørende arter.

Som det fremgår af Figur 9170.3, udgør store stammer en relativt begrænset andel af det samlede antal registrerede træer og buske i cirklerne. Der er i gennemsnit registreret 75 træer per hektar med en diameter over 40 cm, og heraf har en fjerdedel en diameter over 60 cm (Figur 9170.3), og ingen træer er mere end 100 cm i diameter. Da produktiviteten i vinter-egeskove er mindre end i ege-blandskov, tager det længere tid for et træ at vokse sig stort. Kriterierne for et stort træ er derfor en smule lempede for denne naturtype, og bøg og eg vurderes at være store (og gamle) træer, når diameteren overstiger 70 cm, mens de øvrige træarter betegnes som store ved en diameter over 40-60 cm. Der er i gennemsnit registreret 10,9 træer per hektar (0,77 træer per 15 m cirkel), der opfylder disse størrelseskriterier, hvilket er flere end for de øvrige egeskovstyper, men væsentligt færre end i bøgeskove på mor. Vinter-eg (26 % af stammerne), rød-gran (22 %), bøg (15 %) og avnbøg (11 %) er de mest udbredte store træer.

Dødt ved

I NOVANA-programmet registreres det døde ved som relativt store vedstykker (”coarse woody debris”), der opfylder mindstemålene på en diameter over 20 cm og en længde over 2 m. I vinteregeskov er der i gennemsnit registreret 0,32 m3 døde stammer og sidegrene i 15 m cirklerne, svarende til 4,5 m3 dødt ved per hektar, og dødt ved er fraværende i halvdelen af cirklerne. I Danmarks Skovstatistik (NFI) måles dødt ved med en diameter over 10 cm, og der er i gennemsnit fundet 3,9 m3 dødt ved per hektar i de danske skove (Nord-Larsen m.fl. 2018). Det vurderes, at vedstykker mellem 10 og 20 cm udgør en tredjedel af det samlede døde ved i de danske skove (Johansen m.fl. 2013). Hvis der tages højde for denne forskel i de to opmålingsmetoder, er mængden af dødt ved i vinteregeskov på 6.75 m3/ha (4,5*1,5) og dermed lidt over gennemsnitsniveauet i de danske skove, der indgår i NFI’en, hvilket er sammenlignelig med de øvrige egeskovstyper. Til sammenligning kan der være over 100 m3 dødt ved i urørte løvskove (Christensen m.fl. 2005).

I modsætning til de øvrige skovtyper findes kun en mindre del (29 %) af det døde ved som efterladte vedstykker på skovbunden, nedfaldne grene eller væltede stammer (liggende dødt ved), mens hovedparten er stående døde træer, væltede døde træer med rodkontakt og døde grene på levende stammer (stående dødt ved).

Knap en tredjedel af det døde ved er fast, forholdsvis friskt og fra nyligt døde træer, mens hovedparten (70 %) er mere eller mindre blødt, frønnet og nedbrudt (nedbrydningsklasse 3-5) og har været tilgængeligt som levested i en længere periode.

Udvikling

Der er en signifikant stigning i dækningen af lave vedplanter på 0,7 % om året i perioden 2007-2016. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for hulheder og råd, da registreringsmetoderne er ændret fra første til anden programperiode. Da der kun optælles stammer én gang i hver programperiode, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i antallet af stammer og store træer i 15 m cirklerne. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for skovstruktur i vinteregeskov.

Geografiske mønstre

Alle overvågningsstationer ligger i den sjællandske region, og der er ikke beregnet regionale forskelle i indikatorernes fordelinger.

Da der ikke er udlagt overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på skovstrukturen inden for og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i vinteregeskov generelt er præget af forstlig drift. Skovene er mørke, og der er kun få store træer og kun lidt dødt ved.

Referencer

Christensen M, Hahn K, Mountford EP, Ódor P, Standóvar T, Rozenbergar D, Diaci J, Wijdeven S, Meyer P, Winter S, Vrska T (2005) Dead wood in European beech (Fagus sylvatica) forest reserves. Forest Ecol Manag 210:267–282.

Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K. & Jørgensen, B.B. 2013: Skove og plantager 2012, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013. 189 s. ill.

sl.ku.dk/rapporter/boeger-haefter/filer/skove-plantager-2012.pdf/

Larsson, A. (Ed.), 2011. Tillståndet i skogen – rödlistade arter I ett nordiskt perspektiv. ArtDatabanken Rapporterar 9. ArtDatabanken, SLU, Uppsala, Sweden.

Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Bentsen, N. S., Gundersen, P., & Jørgensen, B. B. (2018). Skove og plantager 2017: Forest statistics 2017. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Müller, J., Bütler, R., 2010. A review of habitat thresholds for dead wood: a baseline for management recommendations in European forests. Eur. J. Forest Res. 129: 981-992.

Paillet, Y., L. Bergès, J. Hjältén, P. Odor, C. Avon, M. Bernhardt-Römermann, R.-J. Bijlsma, L. De Bruyn, M. Fuhr, U. Grandin, R. Kanka, L. Lundin, S. Luque, T. Magura, S. Matesanz, I. Mészáros, M.-T. Sebastià, W. Schmidt, T. Standovár, B. Tóthmérész, A. Uotila, F. Valladares, K. Vellak, R. Virtanen. Biodiversity differences between managed and unmanaged forests: meta-analysis of species richness in Europe Conserv. Biol., 24 (2010), pp. 101-112,

Stokland, J.N., Siitonen, J., Jonsson, B.G., 2012. Biodiversity in Dead Wood. Cambridge University Press, UK.

Winter, S. & Möller, G.C. 2008. Microhabitats in lowland beech forests as a monitoring tool for nature conservation. Forest Ecology and Management, 255, 1251-1261.