Enårig strandengsvegetation er en relativt dynamisk naturtype, der forekommer på kvellervader, langs loer, i salte lavninger og i saltpander. Den varierende vandstand giver sig udslag i en høj dækning af pionerplanter og arter med tilpasning til en tidvis høj vandstand og meget høje saltkoncentrationer i jordvandet.
Artssammensætningen i enårig strandengsvegetation er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, antal enårige arter og de enårige arters andel af vegetationsdækket samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering, afvanding eller tilgroning. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser, bredbladede urter, samt ratioen mellem bredbladede urter og græsser. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 7,9 plantearter i 5 m cirklerne, og i godt en tredjedel af felterne er der mere end 10 arter. De hyppigst registrerede arter er kveller, kødet hindeknæ, strand-annelgræs, strandasters, kødet hindeknæ, strandgåsefod og strand-vejbred.
Der er i gennemsnit i enårig strandengsvegetation registreret i 5 m cirklerne registreret 4,9 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning, og ganske få felter rummer mere end 10 følsomme arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er kveller, strand-annelgræs, strandasters, kødet hindeknæ og strandgåsefod.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,3 arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning og der er kun fundet meget følsomme arter i en femtedel af felterne. Håret tangurt, tætblomstret hindbæger og stilket hindebæger er de eneste arter, der er registreret mere end en gang.
Der er i gennemsnit registreret 3,7 enårige arter i enårig strandengsvegetation, og i mindre end en femtedel af felterne er der fundet mere end 6 enårige arter. De hyppigst registrerede enårige arter er kveller, kødet hindeknæ, strandgåsefod, strand-mælde, spyd-mælde, håret tangurt og tykbladet mælde. Når der vægtes for arternes dækningsgrader udgør de enårige arter 14 % af vegetationsdækket, og i tre ud af fire prøvefelter udgør de enårige mindre end 20 % af vegetationsdækket. De enårige arter har således en begrænset bladbiomasse i forhold til eksempelvis de flerårige græsser, men i forhold til de øvrige pionersamfund udgør de enårige arter en relativt stor andel af vegetationsdækket.
Kveller, strandasters, kødet hindeknæ, strandgåsefod, strand-vejbred, vingefrøet hindeknæ, strand-mælde, sandkryb og de øvrige bredbladede urter, har en samlet dækning på 44 %. Strand-annelgræs, kryb-hvene, rød svingel, tagrør, almindelig kvik og de øvrige græsser dækker sammenlagt en ottendedel af jordoverfladen og udgør dermed en meget lille andel af vegetationsdækket. De bredbladede urter udgør i gennemsnit mere end fire ud af fem registreringer i pinpoint-analyserne, og urterne er mere fremherskende end græsser og halvgræsser i mere end 90 % af prøvefelterne.
Vadegræs og invasive arter er fraværende i enårig strandengsvegetation.
Udvikling
Da enårig strandengsvegetation ikke blev overvåget i første programperiode, er det endnu ikke muligt at beregne udviklingstendenser for denne naturtype.
Geografiske mønstre
Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt stort til en regional opdeling, og da blot 5 prøvefelter ligger uden for habitatområderne, er det ikke muligt at vurdere, om der er forskel på tilstanden hhv. inden for - og uden for habitatområderne.
Vegetationen i enårig strandengsvegetation er relativt rig på bredbladede urter, og en væsentlig andel af arterne er sårbare overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning. I forhold til de øvrige pionersamfund udgør de enårige arter en meget stor del af vegetationen. Der er ikke registreret invasive arter i enårig strandengsvegetation.
Arterne i enårig strandengsvegetation er tilpasset en ekstremt høj salinitet, og generelt er urterne mere konkurrencedygtige end græsserne.
Foto: Peter Wind, AU
