Indlandssalteng er en habitattype, som minder om kystnære strandenge, men forekommer inde i landet, hvor saltholdigt vand presses op i enge og moser fra underliggende salthorste. Habitattypen er sjælden i Danmark, og forekomsterne er rumligt isolerede fra øvrig salttolerant vegetation ved kysterne. Naturtypen har et væsentligt artsoverlap med strandenge og rummer en række salttolerante arter som strand-trehage, harril, strandkryb og strand-vejbred.
Artssammensætningen i indlandssalteng er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, enårige arter, følsomme arter og meget følsomme arter. Indlandssaltengenes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved udbredelse og dækning af tagrør og strand-kogleaks, dækning af bredbladede urter samt forholdet mellem dækning af urter og græsser. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 13 plantearter i 5 m cirklerne i indlandssalteng, og i omtrent hvert ottende felt er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er kryb-hvene, strand-trehage, harril og sandkryb. Der er i indlandssalteng i 5 m cirklerne i gennemsnit registreret 4,5 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og godt hvert tiende felt rummer mere end 8 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er strand-trehage, harril, sandkryb og strand-vejbred. Der er ikke registreret arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning.
I indlandssalteng dækker kryb-hvene, rød svingel, tagrør, knæbøjet rævehale og de øvrige græsser sammenlagt tre fjerdedele af jordoverfladen. Der er registreret tagrør og strand-kogleaks i 40 % af prøvefelterne, og den gennemsnitlige dækning af tagrør og strand-kogleaks er 20 %. I godt hvert sjette prøvefelt er dækningen af tagrør og strand-kogleaks over 50 %. Strand-trehage, sandkryb, gåse-potentil, lav ranunkel og de øvrige bredbladede urter dækker sammenlagt godt en sjettedel af jordoverfladen i indlandssalteng. De udgør i gennemsnit 14 % af registreringerne i pinpoint-analyserne, og i mere end 9 ud af 10 prøvefelter er græsser og halvgræsser mere fremherskende end urter.
Der er ikke registreret invasive arter i indlandssaltengene.
Udvikling
På grund af det lave antal overvågningsstationer i første programperiode har det ikke været muligt at beregne, om der er en signifikant udvikling i vegetationens sammensætning i perioden.
Geografiske mønstre
Indlandssalteng findes primært i Nordjylland, og med en enkelt forekomst på det sydlige Sjælland er overvågningsdata således utilstrækkelige til en analyse af regionale forskelle.
Overvågningsdata viser, at der ikke er forskel på fordelingen af de undersøgte indikatorer inden for - og uden for habitatområderne.
Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i indlandssalteng generelt er domineret af græsser og halvgræsser. Rørsumpvegetation med tagrør og strand-kogleaks er relativt udbredt, dog lidt mindre end på de kystnære strandenge (1330). Der er registreret nogenlunde lige så mange arter og følsomme arter som på strandengene (1330), mens de bredbladede urter er mere sparsomt forekommende. Der mangler arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning, og der er ikke fundet invasive arter i indlandssaltengene.
Harril er en af de hyppigst registrerede arter i både indlandssalteng og de kystnære strandenge (1330).
Foto: Peter Wind, AU
