Kystklint eller -klippe er en meget variabel naturtype, hvor artssammensætningen afhænger af graden af eksponering mod havet, skråningernes jordbundstype, hældning og eksponering, samt om vegetationen er påvirket af næringsstoffer fra tilstødende arealer. Der vil typisk ses zonering af plantesamfund fra de stejleste skråninger nærmest havet uden vegetation, kun med laver, eller med pionérvegetation, til mere eller mindre sluttet græs- og urtevegetation på toppen og beskyttede dele af skråningerne. Typen forekommer på stejle skrænter, hvilket medvirker til, at der opstår fysisk erosion. På de nedre dele forstærkes dette af havets nedbrydning. På dele af skråningerne dannes et ekstremt varmt og tørt mikroklima, der giver levesteder for enårige arter og arter med tilpasning til tørke. Hvor der er fremstrømmende grundvand ved skræntfoden, er vegetationen domineret af vådbundsplanter.
Artssammensætningen på kystklint eller -klippe er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, antal enårige arter og de enårige arters andel af vegetationen samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. De enårige arter er indikatorer for omfanget af tilbagevendende forstyrrelser, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand
Der er i gennemsnit registreret 21 plantearter i 5 m cirklerne på kystklinterne, og i en femtedel af felterne er der mere end 30 arter. De hyppigst registrerede arter er rød svingel, almindelig hundegræs, almindelig kvik, følfod, draphavre, ager-tidsel og rejnfan. Der er i gennemsnit registreret 4,1 arter på kystklinterne, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning, og ganske få felter rummer mere end 10 følsomme arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er harril og overdrevsplanter såsom stor og almindelig knopurt, almindelig kællingetand, almindelig gyldenris, bakketidsel og mark-krageklo. Der er i gennemsnit på kystklinterne registreret 0,4 arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning, og i tre ud af fire felter er der ikke fundet meget følsomme arter. De eneste meget følsomme arter, der er registreret i mere end et prøvefelt, er merian og due-skabiose.
Der er i gennemsnit registreret knap 3 enårige arter på kystklinterne, og i en femtedel af felterne er der fundet mere end 5 enårige arter. De hyppigst registrerede enårige arter er spyd-mælde, almindelig svinemælk, burre-snerre, strand-mælde, humle-sneglebælg og vild hør. Når der vægtes for arternes dækningsgrader, udgør de enårige arter blot 5 % af vegetationen. Det hænger sammen med, at de enårige arter har en meget lille bladbiomasse i forhold til eksempelvis de flerårige græsser.
Rød svingel, almindelig hundegræs, almindelig kvik, draphavre og de øvrige græsser dækker sammenlagt en tredjedel af jordoverfladen på kystklinterne. Bredbladede urter dækker sammenlagt 41 % af jordoverfladen med følfod, ager-tidsel, rejnfan, almindelig røllike, stor knopurt, høst-borst, ager-padderok og vild kørvel som de hyppigste arter.
Der er registreret invasive arter i 15 % af prøvefelterne med kystklint, og de hyppigste arter er sitka-gran (7 % af prøvefelterne) og rynket rose (2%). På godt halvdelen af overvågningsstationerne er de invasive arter fraværende eller meget spredt forekommende.
Udvikling
Da kystklinterne først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
Vegetationen i den sjællandske region er rigere på følsomme og meget følsomme plantearter, og der er også en lavere dækning af græsser og invasive arter.
Da der kun er udlagt ganske få overvågningsstationer inden for habitatområderne, har det ikke været muligt at analysere, om der er signifikant forskel på fordelingen inden for - og uden for habitatområderne.
Vegetationen på kystklinterne er relativt artsrig, men med få arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning, især i form af eutrofiering. Således er der registreret næsten lige så mange arter på kystklinterne som på tørt kalksandsoverdrev, mens antallet af følsomme og meget følsomme arter er væsentligt lavere. Invasive arter er relativt udbredte på kystklinterne.
På kystklinterne er mark-krageklo blandt de hyppigst registrerede overdrevsplanter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning.
Foto: Peter Wind, AU
