En lav og åben vegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning på kystklint og -klippe forekommer typisk via atmosfærisk deposition eller afdrift fra tilstødende dyrkede marker.
Næringsstatus på kystklint eller -klippe er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.
Tilstand
Kystklinternes pH ligger i gennemsnit på 6,2, og knap 10 % af prøvefelterne har en pH-værdi under 5. Den gennemsnitlige næringsratio, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,65, og knap halvdelen af prøvefelterne har en næringsratio over 0,8. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof på kystklinterne er 5, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi på de overvågede kystklinter. De spænder fra næringsfattig vegetation med en indikatorværdi på mellem 3 og 4, hvilket typisk vil være ugødskede skrænter med arter såsom almindelig røllike, stor knopurt, høst-borst, almindelig hvene og lancet-vejbred, til næringsrig vegetation med en indikatorværdi over 6, hvor arter som almindelig kvik, draphavre, rejnfan, vild kørvel og grå-bynke er hyppigt forekommende.
Udvikling
Da kystklinterne først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.
Geografiske mønstre
Vegetationen i den sjællandske region rummer en større andel arter, der er tilpasset mere næringsfattige levesteder. Datagrundlaget vurderes at være for spinkelt til en regional opdeling af data for pH.
Da der kun er udlagt ganske få overvågningsstationer inden for habitatområderne, har det ikke været muligt at analysere, om der er signifikant forskel på fordelingen inden for - og uden for habitatområderne.
Næringsstatus for kystklinterne er generelt relativt høj, hvilket kan skyldes eutrofiering fra højereliggende dyrkningslandskaber, men det kan også skyldes blotlægningen af friske jordlag med fri adgang for planterne til jordens næringsstoffer. Ved sammenligning med tørt kalksandsoverdrev (6120) tyder det på, at kystklinternes vegetation er tilpasset en noget højere tilgængelighed af næringsstoffer, og at en meget lille del af arealet er relativt næringsfattigt.
Næringsstatus for kystklinterne er generelt relativt høj, hvilket kan skyldes eutrofiering fra højereliggende dyrkningslandskaber.
Foto: Peter Wind, AU
