Aarhus Universitets segl

Datagrundlag i overvågningen

I første programperiode blev der ikke udlagt overvågningsstationer for strandvold med enårige planter (1210).

I anden programperiode er der udlagt 35 nye overvågningsstationer, der dækker naturtyperne: Strandvold med enårige planter (1210), strandvold med flerårige planter (1220) og kystklint eller –klippe (1230). Heraf er overvåget strandvold med enårige planter på 17 overvågningsstationer (Figur 1210.60), der alle er overvåget én gang i perioden 2011-2015.  

Siden 2004 er vegetation på strandvold med enårige planter overvåget på 21 stationer, der er udlagt for andre naturtyper, eksempelvis klitlavning (2190) og strandeng (1330).

Sammenlagt er der i perioden 2004-2015 registreret strandvold med enårige planter på 38 overvågningsstationer (Figur 1210.61), heraf ligger 29 inden for – og 9 uden for habitatområderne (Figur 1210.62).

Tabel 1210.5a. Oversigt over overvågningsstationer for strandvold med enårige planter i hhv. første og anden programperiode og i hele perioden 2004-2015. Antal stationer er vist ved det antal, der er udlagt som strandvold med enårige planter, hvor prøvetagningen følger denne naturtype, ved det antal, der er udlagt for andre naturtyper, ved overvågningsfrekvensen og placeringen hhv. inden for - og uden for habitatområderne.