Euphydryas aurinia
Habitatdirektivet | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|
Bilag II | Ukendt (fundet på 109 lokaliteter) | Stigende (2004-2019) |
I 2019 blev hedepletvinge registreret på 109 lokaliteter fordelt på 22 UTM-kvadrater. Hedepletvinge blev dermed fundet på det højeste antal lokaliteter i Danmark siden overvågningen blev indledt i 2004. Det er særligt i den kontinentale biogeografiske region, at hedepletvinge er fundet på nye lokaliteter.
Hedepletvinge lever typisk i overgangszonen mellem fugtige og tørre arealer på mager jord, såsom fugtige heder, tørvemoser- og ugødede enge, med rigelige bevoksninger af djævelsbid Succisa pratensis, som er den foretrukne værtsplante. Sommerfuglen klækker normalt ultimo maj-primo juni afhængig af vejret. Flyvetiden varer ca. 3 uger, og de befrugtede æg lægges på undersiden af værtsplantens blade, hvor de klækkes 2-3 uger senere. Larverne lever i et fællesspind, som gradvis flytter sig, efterhånden som de fortærer værtsplanten. I august-september spinder de et overvintringsspind dybt nede i vegetationen (Søgaard m.fl. 2019).
Hedepletvinge var tidligere udbredt i det meste af landet, men er ikke siden 1920’erne set uden for Jylland. Omkring 1950 begyndte den også at forsvinde fra mange af de jyske lokaliteter. Overvågningen i NOVANA har siden 2004 påvist arten på et stigende antal lokaliteter. Samtidig med at arten er blevet hyppigere i sit udbredelsesområde i Nordjylland nord for Limfjorden, er den i de senere år fundet på helt nye levesteder i Nordjylland. En del nye fund repræsenterer formodentlig hidtil oversete forekomster.
De vigtigste trusler mod hedepletvinge er overgræsning og gødskning samt græsningsophør, der fører til tilgroning af levestedet.
Hedepletvinge overvåges ekstensivt hvert 6. år i NOVANA-programmet. Registrering af hedepletvinge foregår ved optælling af larvespind på kendte og potentielle lokaliteter. Dette udføres i perioden fra de sidste dage af juli til de første dage af september (Søgaard m.fl. 2019).
Hedepletvinge er i NOVANA-programmet blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2004, 2006, 2008, 2012 og 2015.
I 2004-2008 blev hedepletvinge overvåget på i alt 81 lokaliteter. Arten blev registreret på i alt 21 lokaliteter fordelt på 11 UTM-kvadrater (Therkildsen m.fl. 2020).
I 2012-2015 blev hedepletvinge overvåget på i alt 119 lokaliteter. Arten blev registreret på i alt 79 lokaliteter fordelt på 15 UTM-kvadrater (Therkildsen m.fl. 2020).
I 2019 blev hedepletvinge overvåget på i alt 137 lokaliteter fordelt på 24 UTM-kvadrater. Arten blev registreret på i alt 109 lokaliteter fordelt på 22 UTM-kvadrater (Fig. 1, Fig. 2, Tab. 1).
Det er vanskeligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse.
Resultaterne af overvågningen af hedepletvinge i 2019 dokumenterede, at arten fortsat øger sin udbredelse i Danmark. På landsplan er antallet af lokaliteter med fund af arten således øget med en faktor 4 mellem 2004 og 2019. Tilsvarende er antallet af kvadrater med fund af arten fordoblet i perioden. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en del af forklaringen på den øgede udbredelse givetvis er, at overvågningsindsatsen er øget i perioden. Desuden er der næppe tvivl om, at en del af fundene af hedepletvinge er gjort på lokaliteter, hvor den hidtil har været overset.
Det er særligt i den kontinentale biogeografiske region, at hedepletvinge er fundet på nye lokaliteter. I 2004-2008 blev arten således fundet på 21 lokaliteter i den kontinentale region, mens den i 2019 blev fundet på 109 lokaliteter, hvoraf de fem var i den atlantiske biogeografiske region. Disse fund udgør det hidtil højeste antal lokaliteter med fund af arten i denne region (Tabel 1).
Ved Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU-kommissionen i 2019 blev bevaringsstatus for hedepletvinge vurderet som moderat ugunstig i den kontinentale biogeografiske region, mens den i den atlantiske biogeografiske region blev vurderet som stærkt ugunstig (Fredshavn m.fl. 2019).
De senere års positive udvikling for bestanden er givetvis både et resultat af, at der er gennemført forvaltningsmæssige tiltag, der har tilgodeset arten, og en kombination af, at hedepletvinge har spredt sig til nye lokaliteter, og at arten er fundet på lokaliteter, hvor den hidtil har været overset. Der vil fortsat være behov for en forvaltningsindsats, hvis hedepletvinge på sigt skal opnå gunstig bevaringsstatus.
_male.jpg)
Hedepletvinge
Foto: Charles J. Sharp, Wikimedia Commons
