Sikring af biologisk mangfoldighed i Danmark kræver viden om arter og naturtypers tilstand og om effekterne af gennemførte nationale tiltag og handleplaner. Derfor er der behov for overvågning af arter og naturtyper.
Overvågningen af arter, fugle og naturtyper i NOVANA-programmet tager hovedsageligt udgangspunkt i forpligtelserne i habitatdirektivet og i fuglebeskyttelsesdirektivet og i at levere data til Natura 2000-planerne efter miljømåls- og skovloven. Programmet leverer tillige data til rapportering til forordningen om invasive arter, en lang række naturkonventioner og bidrager med viden om den danske natur.
Habitatdirektivets sigte er at bidrage til sikring af den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af udvalgte arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske på europæisk plan. Direktivet forpligter Danmark til at sikre gunstig bevaringsstatus for de udvalgte arter og naturtyper, som i det efterfølgende benævnes habitatnaturtyper og habitatarter. Tilsvarende er fuglebeskyttelsesdirektivets formål at bevare vilde fuglearter både som rastende og ynglende.
Beskyttelsen gennem de to direktiver sker primært gennem den almindelige myndighedsudøvelse og ved en tilbagevendende Natura 2000-planlægning, der bl.a. omfatter udpegning af særlige områder, habitatområder (269 områder) og fuglebeskyttelsesområder (124 områder), som er omfattet af Natura 2000-planer med målsætninger og indsatsprogram for de arter og habitatnaturtyper, som det enkelte område skal beskytte. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør til sammen 257 Natura 2000-områder.
De overordnede formål med overvågningen i delprogrammet for natur er:
Data fra overvågningen anvendes herudover ved udarbejdelse af nationale handleplaner og strategier for fx udvalgte arter, som grundlag for myndighedsudøvelse, til opbygning af viden om rødlistede arter samt til opfyldelse af internationale forpligtelser og rapporteringer i medfør af fx Ramsarkonventionen om beskyttelse af vandområde, der er levested for vandfugle, Biodiversitetskonventionen, Det Trilaterale Vadehavssamarbejde og EU-forordning om invasive arter.
Data benyttes endvidere i forbindelse med internationalt samarbejde i regi af AEWA- (The Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds), EGMP (European Goose Management Platform) og Eurobats aftalerne under Bonn-konventionen samt HELCOM- og OSPAR-konventionerne om beskyttelse af forskellige marine områder.
Delprogram for natur tager ikke eksplicit højde for mulige effekter af klimaforandringer, men vegetationens artssammensætning og dækningsgrad er vigtige klimaindikatorer, idet det kan forventes, at begge ændres som følge af ændrede klimabetingede vækstvilkår.
I henhold til habitatdirektivet er medlemslandene i EU forpligtiget til at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for habitatnaturtyper og arter omfattet af direktivet. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egnede foranstaltninger med henblik på at bidrage til at sikre den nationale bestand af fugle omfattet af direktivet.
Overvågningen af habitatnaturtyper på habitatdirektivets bilag I og habitatarter på habitatdirektivets bilag II, IV og V er derfor målrettet mod at tilvejebringe en viden om de enkelte habitatnaturtypers og habitatarters bevaringsstatus og dermed et grundlag for at vurdere om, der skal iværksættes forvaltningsmæssige tiltag, der kan forbedre den enkelte habitatnaturtypes udbredelse og kvalitet eller den enkelte habitatarts udbredelse og talrighed.
Tilsvarende er overvågningen af fugle, hvor fuglebeskyttelsesdirektivet skal sikre bevarelse af de vilde fuglearter, specifikt målrettet mod at tilvejebringe viden om de enkelte fuglearters forekomst så det kan vurderes om, der skal iværksættes forvaltningsmæssige tiltag, der kan forbedre kvaliteten af levestedet.
Overvågningen er en kombination af kontrolovervågning og kortlægning.
Kontrolovervågningen af habitatnaturtyper og habitatarter skal give et billede af bevaringsstatus og udvikling heri på nationalt og biogeografisk niveau, mens kontrolovervågningen af fuglearter har et mere snævert fokus på individantal og artsudbredelse samt på udviklingen heraf. Kontrolovervågningen foregår således både inden for og uden for Natura 2000-områderne, for ynglefugle dog altovervejende inden for fuglebeskyttelsesområderne.
Kortlægningen af habitatnaturtyper og levesteder for udvalgte habitatarter, yngle- og trækfugle foregår udelukkende inden for Natura 2000-områderne, hvor den danner grundlag for Natura 2000-planlægningens beskrivelser af tilstand og indsatsbehov. For habitatnaturtyperne foretages en fladedækkende kortlægning af forekomster og strukturel tilstand ved nyudviklede digitale overvågningsmetoder, samt dokumentation af artstilstanden. For de udvalgte habitatarters og fugles levesteder foretages en vurdering af tilstanden ud fra arternes krav til levested.
Den øvrige overvågning omfatter overvågning af effekterne af målrettede indsatser for at forbedre habitatnaturtypernes kvalitet, overvågning af effekterne af luftforurening på terrestriske økosystemer (kystområderne, hederne, græslandet og vådområderne) samt overvågning af invasive arter, der indgår som en integreret del af alle overvågningsaktiviteter.
