Med igangsættelse af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne, og som er beskyttet i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet. I henhold til dette direktiv og Habitatdirektivet er der udpeget et netværk af særlige beskyttelsesområder, kaldet ”Natura 2000-områder”, som rummer arter og naturtyper, herunder fugle, der har behov for beskyttelse inden for den Europæiske Union. For disse områder gælder det generelt, at de skal medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed både på nationalt og europæisk plan.

Delprogrammet for overvågning af fuglearter i NOVANA har det primære formål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse samt udviklingsretning for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bestandsudvikling både inden for og uden for fuglebeskyttelsesområderne. Overvågningen skal også styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der kan forbedre den enkelte arts status.

Dette års NOVANA-rapportering af fugle omfatter overvågning foretaget i perioden 2024-2025. Artsgennemgangen præsenterer arternes status, som den tegnes af det samlede overvågningsmateriale, men sammenfattes også i let overskuelige tabeller og diagrammer. Beskrivelserne indeholder desuden informationer om korttids- og langtidstendenserne i fuglebestandenes udvikling og udbredelse samt om de trusler, der vurderes at påvirke fuglenes antal og fordelinger. Informationerne anvendes til Danmarks afrapportering i henhold til Artikel 12 i fuglebeskyttelsesdirektivet, og bestandsudviklingen er derfor vurderet på samme måde sådan som de også afrapporteres til EU, dvs. at vurderingen på kort sigt dækker de seneste 12 år (her 2014-2025), og vurderingen på lang sigt dækker udviklingen fra 1980 og frem (her 1980-2025). Dog er der for mange arter først data fra senere end 1980, hvorfor startåret ligger senere i den lange periode. I 2025 afrapporterede Danmark for tredje gang efter Artikel 12 (Fredshavn m.fl. 2025). 

NOVANA omfatter 49 ynglefuglearter. 37 af arterne overvåges i programmet Intensiv 1, som omfatter arter, der forekommer i eller vender tilbage til kendte lokaliteter. 11 arter overvåges i Intensiv 2, som omfatter sjældne og uregelmæssigt ynglende arter samt arter, hvis forekomst ikke kan forudsiges. Skarv overvåges i et selvstændigt program. NOVANA-overvågningen af ynglefugle foregår hovedsageligt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arterne er på udpegningsgrundlaget. Skarv tælles dog i hele landet og stor hornugle blev optalt landsdækkende i 2024. For alle arter undtagen sydlig blåhals bygger NOVANA-tallet på optællinger i 2024 eller 2025. For sydlig blåhals er tallet sammensat af optællinger fra 2023-2026. Lomvie og alk blev overvåget i NOVANA for første gang i 2024.

Bestandsudviklingen er vurderet på kort sigt (2014-2025) og lang sigt (1980-2025) efter kategorierne i Artikel 12-rapporteringen. På kort sigt er 23 arter i fremgang, seks er stabile og fem fluktuerer, mens ni er i tilbagegang, og seks arter har ingen fast yngleforekomst (Figur 1). På lang sigt er 28 arter i fremgang, seks er stabile, og 11 er gået tilbage. Tre arter er forsvundet, og blå kærhøg yngler kun uregelmæssigt. Klyde, hvid stork og sortterne går frem på kort sigt, men er stadig gået tilbage på lang sigt. Omvendt er bramgås, ederfugl, hvepsevåge og perleugle gået tilbage på kort sigt, selv om udviklingen på lang sigt er stigende eller stabil.

Fremgangen omfatter blandt andet store vandfugle, rovfugle, terner og alkefugle. Skestork talte 667 par i 2025 og rørdrum 440 par, og trane vurderes til 680-1.000 par. Havørn er gået frem fra 61 par i 2014 til 181 par i 2025, og bestanden af rød glente vurderes til 400 par. Kongeørn er gået frem fra 3 til 7 par og fiskeørn fra 4 til 8 par fra 2014 til 2025. Hvid stork er gået frem fra 2 par i 2014 til 13 par i 2025 efter indvandring fra Skåne og Slesvig-Holsten. Rovterne, som genindvandrede i 2008, talte 131 par i 2025, og sortterne talte 88 par. Tinksmed nåede 286 par, det højeste antal i mere end 60 år. Ved den første NOVANA-optælling på Græsholmen i 2024 blev der registreret 19.472 par lomvie og knap 3.000 par alk.

Tilbagegangen findes i flere artsgrupper (Figur 2), men fem af de ni arter i tilbagegang er knyttet til strandenge eller øer og holme langs kysterne: bramgås, ederfugl, stor kobbersneppe, engryle og havterne. Engryle er gået tilbage fra 242 par i 2004 til 58 par i 2025, og stor kobbersneppe fra omkring 900 par i 1980-1992 til 235-246 par i 2025. Havterne er gået tilbage fra omkring 6.000 par i 2006 til 2.150 par i 2023, som er de seneste år landsbestanden er blevet opgjort. På Saltholm er antallet af ynglende ederfugle faldet med 91 % siden 2010, og antallet af bramgæs faldt med 71 % fra 2018 til 2024, formentlig fordi et større antal havørne nu opholder sig på øerne. De fire øvrige arter i tilbagegang er hvepsevåge, hedehøg, mosehornugle og perleugle. Hedehøg talte 17 par i 2025, det laveste antal siden 2010, mosehornugle 3 par og perleugle 2 par.

Seks arter har ingen fast yngleforekomst. Sort stork er ikke fundet ynglende, siden NOVANA-overvågningen begyndte i 2004, og hjejle har ikke ynglet siden 2013. Sandterne har ikke ynglet i Danmark siden 2016, og markpiber er ikke registreret som ynglefugl siden 2017. Dværgmåge har kun gjort ét yngleforsøg siden 2014, i 2021. Blå kærhøg ynglede i 2025 i Thy, hvilket er det første danske ynglefund siden 2002.

Plettet rørvagtel, engsnarre, brushane, isfugl og vandrefalk fluktuerer, mens skarv, splitterne, dværgterne, natravn, sortspætte og rødrygget tornskade er stabile.

69 arter omtales under trækfugle i rapporten om NOVANA fugleovervågningen i 2024-2025. To behandles på underartsniveau (sædgås og knortegås), hvorfor i alt 71 taxa indgår i rapporten. I sidste NOVANA-rapport fra 2024 var fokus på de arter, hvis bestandsstørrelser og -udviklinger skulle opgøres og afrapporteres til EU i Danmarks Artikel 12-rapportering vedr. Fuglebeskyttelsesdirektivet i 2025. 

I nærværende rapport er der opdaterede informationer om bestandstal og -udviklinger for de fleste arter, med undtagelse af arter, hvis bestandsopgørelse fordrer en landsdækkende midvintertælling (fx havlit, alkefugle og gråand), som ikke er udført i 2024-2025. For mange overvintrende arter er indeks, og dermed bestandsudvikling, dog opdateret med data fra de reducerede midvintertællinger. Blandt de 71 taxa behandles lommer (2 af de 4 arter, rød- og sortstrubet lom) og alkefugle (5 arter, primært alk og lomvie) kun som artsgrupper, da hovedparten af de observerede fugle ikke kan artsbestemmes fra fly. Islom omtales selvstændigt i rapporten, da den indgår i Artikel 12-rapporteringen, mens hvidnæbbet lom ikke er truffet ved vintertællingerne. 

De fleste behandlede arter indgår på ét eller flere af fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag, men herudover er arter medtaget, hvis de er omfattet af Artikel 12-rapporteringen, fx fiskehejre og sortgrå ryle, og/eller er jagtbare arter, fx gråand. Canadagås behandles, fordi den er en invasiv art, der indgår i den nationale rapportering til Vandfugleaftalen. I nærværende rapports tabeloversigt over behandlede arter (Afsnittet Trækfuglearter) nævnes for fuldstændighedens skyld også kongeørn, fiskeørn, dværgmåge og mosehornugle. Det er fire trækfuglearter, som indgår i de gældende udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområderne. De er ikke behandlet yderligere i rapporten hér, men vil blive medtaget i en kommende rapport, vedrørende trækfuglebestande i de individuelle fuglebeskyttelsesområder frem til 2025. Den skal opdatere rapporten om Trækfuglebestande i de danske fuglebeskyttelsesområder, 2004 til 2017 (Clausen m.fl. 2019).

For langt de fleste arter betyder en opdatering med to års data, uanset om tællingen er sket ved midvinter eller i andre måneder, meget lidt i forhold til vurdering af bestandsudviklingen, der for de fleste svømmefuglearter er kendt tilbage til 1987, hvis ikke helt tilbage til 1967, hvor de første landsdækkende tællinger blev udført. Det samme gælder for de vadefuglearter, som først kom med i NOVANA-programmet i 2004, som nu har en tidsserie på 21 år (dog kun med tælling hvert andet). Fokus i sammenfatningen er derfor på egentlige nyheder i rapporten. 

Fældefugle

I sensommeren 2025 udførtes en landsdækkende tælling af fældende vandfugle. Den er i NOVANA-programmet udført hvert sjette år siden 2006, men blev pga. en omlægning af kadencen for august-tællinger denne gang udført syv år efter den sidste tælling i 2018. Fældefugletællingens formål er at opgøre de bestande af vandfugle, som fælder alle deres svingfjer i sommermånederne, typisk fra sidst i juli til begyndelsen af september, hvor tællingen gennemføres. 

Det er en periode i fuglenes årscyklus, hvor de i 3-5 uger ikke kan flyve, og derfor er særligt følsomme overfor forstyrrelser. Mange af fuglene opholder sig derfor ofte langt ude på havet (havdykænder), på svært tilgængelige mudderflader i Vadehavet (gravand) eller i mere uforstyrrede kystnære områder eller søer (knopsvane, svømmeænder, taffeland, troldand, hvinand og blishøne). 

I nærværende rapport omtales resultaterne af fældefugletællingen for lommer, flere andefuglear-ter og blishøne. For talrige arter præsenteres uddybende beskrivelse af resultaterne inklusive kort, mens der for fåtallige arter som fx lommer og pibeand blot gives en kort omtale i teksten. 

Der blev talt knap 75.000 fældende knopsvaner i sensommeren 2025, det højeste antal hidtil registreret og en næsten tredobling siden den første opgørelse af fældesvanebestanden i 1968. Selvom dækningen, også vha. supplerende data fra DOFbasen, er forbedret ved de seneste to fældefugletællinger, er der for denne art ingen tvivl om, at fremgangen er reel, fordi de antalsmæssigt vigtige fældeområder normalt altid er blevet talt. 

For havdykænderne, hvis antal især er opgjort vha. rumlig modellering, er tællingen med til at beskrive arternes fordeling og antal i en meget sårbar periode i deres livscyklus. Ederfugl synes at være gået tilbage i antal siden 2008, hvor artens antal senest blev rumlig modelleret. Antallet af sort- og fløjlsænder, som i de indre danske farvande forekommer i særligt store antal i bl.a. Ålborg Bugt og Sejerø Bugt, forekom i lavere antal i disse områder i 2025, end ved andre tællinger udført i relation til Havstrategidirektiv-overvågningen for få år tilbage, mens antallet af sortænder i sydlige Nordsø var højt. Da de to arters ankomst til fældepladserne sker i løbet af august, og fuglenes antal dermed stiger, er det samlede resultat noget følsomt overfor, hvornår det pga. vejrlig og logistiske forhold, lykkes at gennemføre flytællingerne. 

Grågæssene, der fælder i juni og derfor igen er på vingerne i august, er der også indsamlet data om i forbindelse med fældefugletællingen. Der blev talt 194.500 fugle, det hidtil højeste antal opgjort for landet i august-september, hvor der er flest. Tallene benyttes i relation til European Goose Management Platform (EGMP)-arbejdet under Vandfugleaftalen. 

Vadefugle 

Vadefuglene fælder deres svingfjer gradvist og mister ikke flyveevnen. NOVANA-observatørerne blev opfordret til også at tælle alle vadefugle ved den landsdækkende fældefugletælling, da tællingen var sammenfaldende med den ordinære augusttælling af en række vadefugle. Data herfra, suppleret med data fra DOFbasen, er benyttet til at præsentere estimater på samlede bestande i Danmark i august. For andre arter, der tælles om foråret eller efteråret, og hvis antal hidtil kun er blevet præsenteret for Vadehavet, er der også bearbejdet nationale bestandsopgørelser. For mange arter er dette ikke gjort siden slutningen af 1970’erne. Tiltaget skyldes et behov for at tilvejebringe samlede antal for Danmark, der kan bruges til at vurdere, hvor stor en andel af bestanden, der forekommer inden for fuglebeskyttelsesområderne (nationale %-kriterier). Disse data skal indgå i ovennævnte kommende rapport om antal af trækfugle i fuglebeskyttelsesområderne. For i alt 9 vadefuglearter blev der opgjort landstotaler i forbindelse med fældefugletællingen, bl.a. rødben og hvidklire, der normalt kun tælles i Vadehavet, men hvor der også opholder sig et par tusind fugle i resten af landet.

Offshore arter   

I 2022-2023 blev der udpeget tre nye fuglebeskyttelsesområder i Skagerrak, Smålandsfarvandet og ved Rønne Banke på Bornholm, tre eksisterende fuglebeskyttelsesområder i nordlige Kattegat blev lagt sammen og udvidet, og tre fuglebeskyttelsesområder i Sejerø Bugt, Flensborg Fjord og Sydlige Nordsø blev udvidet. Det udløste nye arter, der skulle indgå i overvågningen og nye tidspunkter (måneder), der skulle tælles på, hvor de første resultater blev præsenteret i sidste NOVANA-rapport. Gråstrubet lappedykker rapporteres hér for første gang. Det er en art, der er svær at overvåge ved traditionelle optællinger fra fly, hvorfor den er overvåget ved brug af flyfotografering – en helt ny metode i NOVANA-sammenhæng. I de to fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for arten, er der estimeret bestande i november på henholdsvis 4.775 fugle i Sejerø Bugt og Nekselø (F94) i 2025 og 3.334 fugle i Smålandsfarvandet (F128) i 2024. Hvis man, selvom data er fra to år, tillader sig at lægge tallene sammen, udgør det samlede antal på omkring 8.100 fugle i de to områder 25-39 % af hele flyway-bestanden. I Skagerrak blev der inden for fuglebeskyttelsesområdet (F126) opgjort en bestand på henholdsvis 38.600 mallemukker i 2024 og 43.141 i 2025. For storkjove, den anden art, der indgår i udpegningsgrundlaget for Skagerrak, og førhen har forekommet i væsentlige antal, var de henholdsvis kun 7 og 1 observerede fugle udtryk for den store nedgang, som et udbrud af højpatogen fugleinfluenza har betydet for artens bestand. For lommerne præsenteres data fra en tælling af Sydlige Nordsø (F113) i april 2024, hvor der estimeredes en bestand på 5.400 lommer inden for fuglebeskyttelsesområdet. Tilsva-rende data fra april 2024 gav 2.355 lommer inden for tre fuglebeskyttelsesområder i Ålborg Bugt (F2, F15 og F127), hvoraf de 2.129 fugle var i F127. Både F113 og F127 er udpeget for rødstrubet lom, som udgør største-delen af de talte lommer, specielt i Sydlige Nordsø. 

Rovfugle 

Havørn, blå kærhøg og vandrefalk er ikke tidligere behandlet som trækfugle i NOVANA-rapporterne. I denne rapport gives opdaterede bud på opgørelser af den overvintrende bestand af havørn, og bestandene i oktober for de to andre arter i 2024-2025. Dette er også gjort for at tilvejebringe data, der kan bruges til nationale %-kriterier.  

Tajgasædgås 

Denne art er behandlet anderledes end hidtil. Det skyldes, at man på sidste partsmøde i Vandfugleaftalen i efteråret 2025, efter anbefaling fra EGMP, har opdelt flyway-bestandene. Derfor er den vestlige bestand, der trækker fra yngleområder i Skandinavien til raste- og overvintringsområder i den sydvestlige del af Vendsyssel, Hanherred og Thy samt Skotland, behandlet selvstændigt i rapporten. Bestanden, der formentlig er verdens næstmindste gåsebestand, er anslået til mellem 1.000 og 2.000 individer, hvoraf størstedelen forekommer i Danmark. Det betyder, at enhver flok på blot 15 individer aktuelt behandles som en internationalt betydende forekomst – og dem var der flere af i Thy i vintrene 2024-2025.    

Beskyttede andele af bestandene

I NOVANA 2020-2021 fuglerapporten indførtes et kortdesign for trækfuglene, hvor kortene giver et umiddelbart visuelt indtryk af, hvor flest fugle af en given art forekommer i landet, samt specifikt i fuglebeskyttelsesområderne. En tabel under hvert kort viser en statistik over, hvor stor en andel af en arts bestand, der er talt i fuglebeskyttelsesområderne samt i Natura 2000-områderne samlet. Den statistik bruges i Artikel 12-rapporteringen, hvor der er krav om, at EU-medlemslandene opgør beskyttede andele af de nationale bestande. En uddybende forklaring til kortene findes i rapportens afsnit om ”Forklaring til kort”. Ved løbende at præsentere data på denne måde opbygger DCE en database, der kan benyttes ved næste Artikel 12-rapportering. 

Set på tværs af de vandfuglebestande, hvor hovedandelen af fuglene reelt er fældende individer (eller fugle der lige har afsluttet eller snart påbegynder fældningen) er der nogen variation i, hvor store andele af bestanden, der er i Natura 2000-områderne. I den høje ende af spektret ses gravand med 99,6 %, fordi næsten alle fuglene er i Vadehavet (som også er udpeget for at beskytte arten) – mens gråand, troldand, ederfugl og blishøne med omkring 60 % ligger i den lave ende (Figur 3). De sidste fire er forholdsvis almindelige ynglefugle, hvor mange adulte fugle fælder mens de er ungeførende, og derfor ikke har forladt ynglepladserne. Dertil kommer, at deres unger indgår i totalerne. Begge dele bidrager til de lave %-satser.