Osmoderma eremita
Eremit er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2004 og 2008 samt i 2012 og 2015. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2004 og 2008 blev eremit overvåget på 54 lokaliteter. Arten blev registreret på 12 lokaliteter fordelt på 12 UTM-kvadrater (Fig. 1).
I 2012 og 2015 blev eremit overvåget på 56 lokaliteter. Arten blev registreret på 13 lokaliteter fordelt på 15 UTM-kvadrater (Fig. 2).
Udbredelsesområdet for eremit er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 10 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.
Eremit Tabel 1. Udbredelse i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af eremit i Danmark i 2004 og 2008 samt i 2012 og 2015. Udviklingen i perioden 2004-2015 samt vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er angivet.
Eremittens nuværende udbredelse i Danmark er begrænset til øerne øst for Storebælt, og arten er i de seneste årtier kun kendt fra Sjælland og Lolland. Tidligere fandtes eremit også på Falster (sidst set 1938), og i Østjylland er et enkelt eksemplar fundet ved Fussingø i 1886. Fra ca. 1830 til 2003 er der i alt registreret omkring 30 danske lokaliteter med eremitfund. I perioden efter 1950 nævner Rasmussen (2007) i alt 14 lokaliteter (5 i Sydsjælland, 4 i Nordøstsjælland og 5 på Lolland). Et løsfund fra Kongeegen syd for Odder i 2013 udgør det eneste nylige fund i Jylland (Fig. 2). Der var dog tale om rester af eremit og ikke levende eksemplarer, hvorfor der næppe findes en egentlig, levedygtig bestand på lokaliteten. Fundet har ikke tidligere været omtalt i forbindelse med NOVANA-afrapporteringer for arten.
Eremit Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af eremit i Danmark i 2004 og 2008 samt i 2012 og 2015.
Der foreligger så vidt vides ingen ekspertvurderinger af den samlede bestandsstørrelse af eremit i Danmark, men under antagelse, at der findes 20 voksne biller pr. levested/træ (Ranius 1995), var den danske bestand af eremit i 2015 på 2.740 individer, hvilket svarer til mere end en fordobling siden 2008, hvor bestanden var på 1.280 individer. Det er dog vigtigt at bemærke, at denne opgørelse er forbundet med en betydelig usikkerhed, idet det anslåede antal voksne biller pr. levested/træ stammer fra en svensk undersøgelse, der ikke nødvendigvis er repræsentativ for danske forhold. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.
Eremit Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af eremit i Danmark i 2004 og 2008 samt 2012 og 2015. Desuden er udvikling i perioden 2004-2015 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af eremit i 2004 og 2008 samt 2012 og 2015 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Eremit Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af eremit i Danmark i 2004 og 2008 samt i 2012 og 2015. Udvikling i perioden 2004-2015 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) er desuden angivet.
Eremit er knyttet til løvtræer i gamle skove, fx dyrehaver, men findes også ofte i park- eller allétræer uden for skovene. Larven lever i smuld i hule stammer eller større grene: undtagelsesvis er den dog fundet i smuld under tyk egebark. Den kan leve i mange arter af løvtræer (i Danmark især i eg, bøg, ask, lind, hestekastanje, el og elm) og i sjældne tilfælde også i nåletræer. Den findes oftest i voluminøse stammer (flere meters omkreds), men er også fundet ynglende i træer af mindre dimensioner. Hovedparten af individerne lever hele livet i det samme værtstræ, men har en potentiel spredningsradius på nogle hundrede meter (Ranius & Hedin 2001).
Bortset fra fundet af eremitrester ved Odder i 2013 er arten ikke fundet på nye lokaliteter i perioden 2004-2015. Dette gælder også på Knudshoved Odde, hvor arten blev eftersøgt, efter at en voksen eremithan i 2013 blev fundet flyvende på åben mark ud for en lille skov (Søgaard m.fl. 2015). Derimod er eremit ikke fundet i 2015 ved Hellebæk, hvor arten tidligere har været registreret i en enkelt gammel, hul eg. Her er arten måske forsvundet på grund af levestedets ringe naturtilstand. Der har derfor reelt været tale om en stabil udvikling i arealet af artens udbredelse og levesteder samt antal lokaliteter. Tager man artens ringe spredningsevne på kun nogle få hundreder meter (Ranius & Hedin 2001) i betragtning, indebærer det, at der er tale om fragmenterede bestande, som ikke udgør en metapopulationsstruktur. Der findes derfor næppe danske bestande af eremit, der er levedygtige på langt sigt.
Eremit Osmoderma eremita
Fotos: Philip Francis Thomsen
Eremit Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af eremit i 2004 og 2008. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Eremit Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af eremit i 2012 og 2015. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Desuden er et løsfund fra 2013 angivet med gul firkant. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Eremit blev sidst rapporteret i 2015. Se rapporten herunder.
